Forvejen en Westie som er ca. 1 år.

Underkategori: Hund
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-10-28 08:45:19
Spørgsmål indsendt af Christine



Hej! Jeg har for 1-2 måneder siden fået en Beaglehvalp. Jeg har i forvejen en Westie som er ca. 1 år. Jeg vidste fra starten, at en Beagle er meget svær at opdrage, og at den kræver en utrolig tålmodighed. Det går også nogenlunde. Mit problem er, at den ødelægger ALT. Borde, stole, gulvtæppe, tøj, ledninger - simpelthen ALT. Han er ca. 14 uger gammel og er hverken under-eller over stimuleret. Han leger med vores Westie og har ingen problemer med at være alene. Vi har stået og lyttet, og han hyler ikke. Alligevel skal vi gang på gang komme hjem til en raseret lejlighed, også selvom vi kun er væk i få timer (vi bor i en pænt stor lejlighed, så vi har pt. ikke mulighed for at lave en hundegård).
Vi skælder ikke ud når vi kommer hjem, da vi godt ved, at det bare gør problemet værre. Derimod har vi prøvet at lægge godbider rundt omkring, sørget for lidt legetøj osv.
Er det noget han vokser sig fra, og er det normalt for Beaglehvalpe, at de skal ødelægge alt? Han er en kærlig og legesyg hund, og har masser af livsglæde. Vores Westie havde ingen problemer med at ødelægge ting, og gør det heldigvis heller ikke selvom Beaglen gør det.
Hvad skal vi stille op? Skal vi virkelig ”forvise” dem til køkkenet mens vi er væk? Og det løser vel heller ikke selve problemt, det skåner kun vores ting. Vi vil så gerne finde svaret på problemet....
Håber I kan hjælpe os.
Kærlig hilsen Christine



Svar fra brevkasse

Hej Christine!

 

Tillykke med din nye hvalp!  Nej det er ikke normalt at han skal ødelægge ALT.

Det gælder om når man får en ny lille hvalp, at lære den hvad den må og hvad den ikke må. Det bedste er hvis du har mulighed for at holde fri et par uger, så du kan lære den at være alene.  Det gælder så om at den er velstimuleret og gerne lidt træt når du skal forlade den, først i kort tid og så øger du langsomt tiden, så den kan være alene når du er på arbejde. Selv om du siger at han ikke har problemer med at være alene, fordi han ikke hyler. Så er det at ødelægge ting også et udtryk for at han ikke kan lide at være alene. Helt alene er han jo ikke da i også har den anden hund, men nu er det jo sådan at hunde er et flokdyr og derfor bedst kan lide at hele flokken er samlet.

Du skriver i dit brev at han ødelægger alt, og jeg går ud fra at det kun er når han er alene hjemme, og at du kan få ham til at holde op med at bide i ting når i er hjemme.

 Det gælder derfor for dig ikke at knytte ham for tæt til dig, dvs. at du godt kan forlade stuen uden han absolut skal følge dig og han ikke skal ligge tæt op af dig når du sidder i sofaen og at det er absolut forbudt at ligge i sengen hos dig og sove om natten. Du skal også sørge for at lave jeres velkomst så kort som mulig bedst er det med det samme at gå ud at lufte ham, så du ikke understøtter ham i at det har været farligt at være alene. I de to bøger som jeg vil råde dig til at låne/købe er beskrevet en øvelse der går ud på at lade ham være alene tilbage i et rum, uden døren er lukket og lade ham være helt tryg ved det. Du får ham til at sidde/ligge går to skridt fra ham lægger en godbid og går tilbage til ham og sender ham ud at søge ( efter godbidden), langsomt øger du afstanden, ros ham hele tiden når han bliver siddende pænt og gå ikke længere væk en han er tryg ved. Til sidst kan du gå helt ud af hoveddøren og blive væk lidt, komme ind og sende ham ud at søge efter den godbid som du har lagt på den anden side af døren. På den måden føler han ikke at det er slemt at du går fra ham, men forbinder det at du kommer tilbage med at nu skal han ud og lave noget sjovt (søge). 

Jeg vil  ud over dette råde dig til at låne nogle bøger på biblioteket om hunde, bl.a. Roger Abrantes: ”Hunden vor ven” og samme forfatter ”Hunden alene hjemme” de vil give dig inspiration til hvor du bør opdrage din hund. Rigtig god fornøjelse.

Hilsen Tine.

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål