Du har lige svaret på mit indlæg om den Finske

Underkategori: Hund

2009-05-24 12:30:48
Spørgsmål indsendt af Louise



Hej Gitte!
Du har lige svaret på mit indlæg om den Finske Lapphund. Hvis du ikke mener det er en hund for mig, hvilken race vil du så anbefale??
Kriterier:
-Den skal ikke være lillebitte, men heller ikke kæmpe stor
-Den skal være let at opdrage
-Nem at holde (pelspleje), men helst ikke helt korthåret
-ikke gø alt for meget
-acceptere andre dyr som fx heste
-være go mod børn (8-9 års alderen)
-og så vil jeg stadig helst ha’ en han

Hilsen Louise



Svar fra brevkasse

Hej Louise.
Som jeg også skrev tidligere, er hanhunde i "løbetid" 12 mdr. om året og tæver kun 2 x 3 uger. En hanhund reagerer ALTID på løbetidstæver, vil altid være på mærkerne overfor andre hanhunde og deraf mere opmærksomme på territoriet. Så som første gangs hundeejere må jeg kraftigt råde dig til at købe en tæve, som - i de fleste tilfælde - også er lettere at opdrage på. (uden at skære alle over en kam *s*) Jeg vil råde dig til at finde flere forskellige racer og så evt. kontakte mig over mailen, så vil jeg råde dig ud fra dine valg. Jeg kan ikke vælge hund for dig, kun anbefale og fraråde dig visse racer, alt efter din erfaring, kundskab og kendskab til hunde. Så send en mail på info@kaeledyrskompagniet.dk så finder vi ud af det.
Med venlig hilsen
Dyreadfærdsbehandler og hundetræner
Gitte Westen Breaum
www.kaeledyrskompagniet.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål