Allergi hos hund


2016-01-24 17:15:18
Spørgsmål indsendt af Gitte Meisner



Hej

Min boxer på 13 mdr. har efter en har hårsækmider, og er nu igen begyndt at klø sig. Vores dyrlæge mener hun er ved at udvikle allergi, og har givet Medrol 4 mg til hende for 14 dage siden. Ved samme lejlighed fik hun ved dyrlægen en sprøjte, som skulle stille kløen, den indeholdt også binyrebarkhormon.

Vi har siden skiftet hendes foder til Kingsmoor pure med hest, og har ikke før i dag givet hende en Medrol tablet. Jeg er dog meget i tvivl, om det er den rigtige løsning, da jeg stadig har et stort håb om at foderskiftet vil hjælpe hende.

Min logik siger mig, at hendes immunforsvar er svækket pga. de efterhånden mange behandlinger, som har indeholdt binyrebarkhormon. Derfor vil jeg helt undgå Medrol og måske finde et naturmiddel, der kan hjælpe med genopbygningen af immunforsvaret.

Vi gav hende Medrol i dag, da hun er meget generet af kløe, når hun er vågen. Hendes hud er pæn, ingen knopper eller rødmen, men hun er lidt tyndpelset foran på skuldrene og omkring øjnene.

Hvad vil det bedste være - at fortsætte med Medrol nu efter behov i en periode? Og hvad vil bivirkningerne være i det lange løb? Eller skal jeg alternativt give hende et naturmiddel, som evt. kan booste hendes immunforsvar?

Med venlig hilsen

Gitte


Svar fra dyrlæge

Hej Gitte
Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at vide om det er hårsækmider der er dukket op igen. Hvis det er hårsækmider må du ikke give binyrebarkhormon, da de så kan være meget svære at komme af med. Er det derimod en allergisk reaktion f.eks på foder kan du godt holde kløen nede med binyrebarkhormon, men giv hende så lav en dosis som muligt. Binyrebarkhormon er ikke en løsning på lang sigt, da det har en del bivirkninger med sig. Synes det lyder fornuftigt at du har prøvet med et foderskift. Der går desværre bare op til 6 uger før det har effekt, hvis det er foderallergi hun har. Det er vigtigt ikke at give hende andet end det foder. Dvs ingen godbidder eller andet men kun det foder. Det kan jo også være godbidderne der giver hende kløe. God bedring med hende.
Kathrine Pilegaard
Dyrepraksis Pilegaard
Møllegade 53
 Broager
Phone: 60756310
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål