Hest
 

Hestens instinkter

- 08/02/17
hestens instinkter
Instinkter er medfødte, styrende egenskaber, som er dybt forankret i hestens psyke.

Hestens flokinstinkt

Gør sig gældende hele tiden hos hesten. I det hesten er et byttedyr, vil den aldrig i naturen kunne overleve alene mere end ganske få dage på grund af diverse rovdyr, eksempelvis bjergløver og pumaer i Arizona, U.S.A. - eller ulve i Østrig og sydlige lande.

Hvis hesten er isoleret fra flokken i et moderne miljø, for eksempel til ridebrug - vil den altid være glad for at komme tilbage i stalden. Det kan være farligt at forsøge at adskille en enkelt hest fra flokken på marken, for hvis de andre løber væk, vil det trække voldsomt i den enkelte hest.

Ligeledes skal man tænke sig om, hvis man rider tæt forbi en indhegning med fremmede heste i større tempo. Dette kan medføre, at de indhegnede heste vil med og bryder gennem hegnet.

Endvidere bør man aldrig vænne en hest til at den altid skal køres med eller rides sammen med en og samme makker, da dette forårsager et neurotisk afhængighedsforhold.

For at begå sig i en flok må kommunikationen være højt udviklet. Hestene har et stort og varieret sprog, som udtrykkes gennem kroppens stillinger. Ører, øjne, haler, hovedets og halsens bæringer og drejninger samt en række lyde vil for alle heste i hele verden - tamme eller vildtlevende - beskrive et vigtigt sprog, når man, som hesten, lever i en hierarkisk tæt dagligdag, hvor rangordenen har et overordnet mål, nemlig overlevelse.

Den bedst egnede bestemmer og der adlydes nedad i hierarkiet. Således vil mange heste ledes til vand og græsning og udenom farer. Bortset fra ubetinget lydighed udøver flokken også en enorm social funktion. Der nusses og kæles på kryds og tværs, hvilket fremmer evnen til samarbejde og tolerance. Ryttere kan med rette bevidsthed nyde godt af dette.

Hestens seksualdrift

Hesten vægtes normalt som højest rangerende på lige fod med mennesket, når der er tale om seksualdrift. Hestens fascinerende udtryk bygger blandt andet på et spil mellem stor blidhed og enorm kraftudfoldelse. Få dyrearter har så stærk en seksualdrift, hvilket blandt andet er årsagen til hestens mange millioner års tilstedeværelse her på kloden.

En hingst i brunst er i virkeligheden meget farlig at omgås. Den vil på grund af sine drifter både slå ihjel og nægte at adlyde, hvis den først er "tændt". Hoppen kan ligeledes være både "pirrelig" og farlig i brunstperioden.

I fangeskab vil hingsten slå både andre hingste og vallakker ihjel, da de ikke kan flygte. Man må have et stærkt kropssprog (dominanssprog), når man har med hingste at gøre - og aldrig undervurdere situationerne. Derfor kastreres hingste til vallakker, da de derved taber noget af "kampiveren" . og er mere ufarlige.

Hestens flugtinstinkt

Flugtinstinktet er en af hestens stærkeste drivkrafter. Når man er et byttedyr, er det vigtigt, at kunne flygte tidligt nok, hurtigt nok og i den rigtige retning.
Selv om hesten aldrig har set en løve på grund af sit civiliserede liv i vesten - har dette ikke ændret spor ved flugtinstinktet! Det tænder hele tiden på alt fra forvirring til angst og smerte.

Som rytter og kusk må man vide at tage hensyn til dette, således at man ikke unødigt får tændt får flugtinstinktet, som har mange forskellige grader og udtryk. I mild grad vil hesten spænde sig, for eksempel slå op med hals og hoved. I svære grader vil hesten stejle, bukke eller løbe ud af kommunen. På grund af flugtinstinktet er hesten på en måde en camoufleret "atombombe".

Husk, at de stærkeste instinkter kan somme tider overdøve træningen!


Tilbage til oversigten