Kan man godt fodre med byg istedet for havre

Underkategori: Hest
Tema: Fodring

2006-04-18 08:13:10
Spørgsmål indsendt af Susanne Kjeldsen, Nørre Snede



Hej dyrebrevkasse
Kan man godt fodre med byg istedet for havre, eller kan man bruge halv af hver..
Jeg har hørt, at man skal passe på protein i byg, hvorfor skal man det?
Hvad kan der ske?
Jeg vil gerne undgå for meget havre, da min hest har for meget energi og er nervøs.
Susanne Kjeldsen, Nørre Snede



Svar fra brevkasse

Kære Susanne Kjeldsen, Nørre Snede.
Hvis du synes din hest bliver for kvik af at blive fodret udelukkende med havre, kan du sagtens fodre med både havre og byg. Du skal så bruge valset byg, det er lettere at optage for hesten end hel byg. Jeg vil foreslå dig gradvist, at vænne den til byg. Start med ¼ byg og ¾ dele havre, og så efterhånden at gå over til mere byg. . Du må så se om din hest bliver mere rolig. Havre har et højt indhold af fibre og, og et lavt indhold af stivelse. Byg indeholder færre fibre men mere energi end havre. Byg skulle ikke fede mere end havre, hvis man husker, at fodre efter vægt, og ikke efter volumen. Stivelsen i havre er lettere fordøjelig end i byg, så hvis du rider din hest indenfor to timer efter, at den har spist, vil den have mere energi end efter fodring med byg, hvor stivelsen jo fordøjes langsommere. Havre indeholder mere protein end byg, så din hest vil ikke få for meget protein, når du ændrer foder
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål