Jeg ville sådan set bare spørge

Underkategori: Hest
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-01-18 11:13:55
Spørgsmål indsendt af Camilla



Hej ekspertpanel
Jeg ville sådan set bare spørge, om I ved hvilken hesterace/ponyrace der var den første på jorden?
Hilsen Camilla



Svar fra brevkasse

Kære Camilla
Hesten , som vi kender den i dag, er udviklet over mere end 55 millioner år fra et oprindelig tretået  dyr, der levede af træer og buske  til et ettået dyr Equus caballas, den egentlige første hestetype. Forandringer i jordens struktur og klima  har haft indflydelse på det videre forløb. Historikere mener, at der er tre typer heste, der har påvirket vores moderne heste og ponyer, den Asiatiske vildhest opdaget i Mongoliet i 1839, Tarpanen, udviklet i dele af Østeuropa, og på de ukrainske stepper, og den tredje  Dulivialhesten fra Nordeuropa. Man er i tvivl om der fandtes en fjerde vildhest evt. tundrahesten, som der er efterkommere af i Sibirien. Der er ikke klarhed over hele udviklingen. En Amerikansk forsker mener, at tamheste er efterkommere af heste, der blev domesticeret af ukrainske stammefolk for 6.000 år siden. Hvis  du vil vide mere, findes der er bog, der hedder Hestens Verden udgivet af Gyldendal.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål