Jeg har en ældre pony

Underkategori: Hest
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2013-06-02 09:46:36
Spørgsmål indsendt af Line



Jeg har en ældre pony, der forleden dag begyndte at halte på det ene forben. Hun begyndte at halte, efter hun i en halv dag havde været sluppet ud på en græsmark med græs til slåning, der er allerede meget græs. Hun har tidligere været forfangen og går derfor aldrig længere på den slags næringsrigt græs. Mit spørgsmål er om hun kan være forfangen selv om det kun er det ene forben hun er halt på, eller om det er noget andet der er galt?
Med venlig hilsen
Line



Svar fra brevkasse

Kære Line
Der kan være flere grunde til at din hoppe er halt. Den kan have fået en forstuvning. Den vil så være øm over hoven, og her vil massage hjælpe. Den kan hvis den er øm under hoven have fået en hovbyld, her vil en smed kunne hjælpe, eller hvis den er øm omkring hoven er der stor sandsynlighed for, at den er blevet forfangen. Her er det dyrlægen , du skal have fat i. Det er ret alvorligt, hvis heste bliver forfangne. Man skal passe meget på, når man sætter heste på græs.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål