Hund
 

Har din hund kronisk og evig sult?

- 19/11/15
Nogle hunde virker til, altid at være sultne. Selv om de har mad i deres madskål, er de hele tiden drevet af at finde mad. De kan finde på at tage mad ud af hånden på deres ejer, de kan virke helt ustyrlige og det kan være ganske belastende.

Nogle hundeejere er ved at gå ud af deres gode skind, fordi de føler at de har prøvet alt, for at få deres hund til at få et mere afslappet forhold til hundefoder og mad i øvrigt. Derfor har vi samlet et par tips som måske kan hjælpe:
  1. Foderskifte
  2. Fodersupplement
  3. Træning

Er hunden sulten eller har den lyst til foder?

Det er vigtigt at finde ud af om din hund virkelig er sulten, eller om den bare har en evig lyst til mad eller hundefoder. Derfor er det vigtigt først og fremmest at sikre sig at hunden får det korrekte hundefoder. Du skal passe på med ikke altid at vælge det billigste foder.

Det indeholder ofte ikke så mange proteiner, som det lidt dyrere foder gør. Proteiner giver hunden en bedre mæthedsfornemmelse og så har det også den fordel, at hunden optager mere af foderet og dermed også har mindre afføring.
Barf råt kød
Hvis du virkelig vil give din hun et proteinrigt måltid kan du prøve BARF. Det er et godt alternativ til tørfoder og hunden vil helt sikkert elske det. BARF er råt kød og står for Biologisk Artskorrekt Råt Foder og kan bl.a. købes her.

HundefoderautomatNogle gange er hunden så forslugen, at den spiser alt hvad der bliver hældt op i madskålen. Det kan specielt være et problem når hunden skal være alene hjemme og du ikke kan hælde små portioner op i løbet af dagen. Denne problemstilling kan du løse med en rationsskål, foderautomat eller en ”spis langsomt skål”, som nogen også kalder den.

Fodersupplement

Din hun kan være en hyggespiser og derfor kan det være en god idé at give den et supplement til det almindelige hundefoder. Prøv evt. at købe en pose billige gulerødder og giv den et par stykker af dem, hvis den virker meget søgende efter mad. Det er også god underholdning at gnave i en gulerod og hunden kan typisk godt lide ting der knaser lidt.

Snackball - bold med godbidderEn anden type fodersupplement kan også være en bold med godbidderi. Når hunden leger med bolden falder der en godbid ud en gang imellem. Det er også med til at stimulere hundens naturlige sanser. I naturen ville hunden skulle arbejde for sit foder og derfor kan den godt lide at blive stimuleret på denne måde.

Træning

Nogle racer er mere madglade end andre og derfor kan det være, at du skal træne din hund til at kunne vente og dermed ikke springe på alt det foder eller mad den ser. Du kan lave øvelser hvor du lægger noget lækkert foder eller et stykke kød og træne den i, ikke at tage det. Der findes mange videoer på internettet der viser hvordan man gør. Du kan også lære det ved at tage din hund med til hundetræning.

En anden god måde at stimulere din hund på, kan være at sprede maden ud på græsplænen eller på gulvet og lade den søge efter foderet. Igen vil den skulle arbejde for at finde sit foder, lige som den ville have gjort i naturen.

Du kan finde det billigste foder i prissammenligningen her.


Tilbage til oversigten