Vores marsvine-hun har lige født 3 unger.
Underkategori: MarsvinTema: Avl og unger
2012-04-21 06:14:51
Spørgsmål indsendt af Helle Krogh, SlangerupVores marsvine-hun har lige født 3 unger. De 2 fandt vi døde i buret. De var ikke blevet befriet for navlestreng og moderkage, så vi gætter på, at de var dødfødte. Den 3. virker meget lille. Hvor meget vejer ungerne normalt ved fødslen? Denne vejede 60 gram.
Desværre døde moderen i dag (3. dag efter fødslen).Hvad gør vi nu for at holde den lille i live. Foreløbig er vi begyndt at give den kattemælks-erstatning, men hvor meget og hvor ofte skal den spise. Kan det overhovedet lade sig gøre at opfostre sådan en unge?
Helle Krogh, Slangerup
Svar fra brevkasse
Hej Helle.
Det kunne godt lyde som om hunnen har koncentreret sig om den levende unge og derfor ikke gjort sig færdig med de 2 døde. En førstegangsfødende kan også være lidt i tvivl om hvad hun skal gøre, men de plejer at finde ud af det. Unger vejer normalt 80-100 gram ved fødslen.
Når en hun dør umiddelbart i forbindelse med drægtighed så er der stor sandsynlighed for at det er drægtighedssyge. Dette kan komme af, at hunnen var for "fed" ved parringen, hvorfor man anbefaler at hunner der sættes i avl vejer under 1.000 gram. Andre gange sker det bare uden man kan forklare hvorfor.
En anden ting man skal være opmærksom på er, at en hun i avl kræver 2-3 gange så meget c-vitamin gennem sit daglige foder. Et normalt marsvin har behov for 10 mg / dag gennem foderet.
Det kan være meget svært at opfostre en moderløs unge. Man kan benytte Babymad i pulverform tilsat ekstra c-vitamin og lave det tyndere end der står på pakken, så man kan give det med en 1 ml sprøjte (uden nål). I starten skal ungen have mad mindst hver anden time, så nattesøvn får man ikke meget af, og så skal man stimulere deres afføring ved at nulre dem bagi under maven med noget fugtigt vat eller en fugtig klud. Dette svarer til hunnen der slikker sine unger.
Det lykkes for mange at opfostre moderløse unger, men mange gange går det også galt.
Med venlig hilsen
Johnny Ramm.

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål