Vi har lige anskaffet os to dværgvædderunger.

Underkategori: Kanin
Tema: Fodring

2012-10-21 03:45:33
Spørgsmål indsendt af Susanne Jensen



Vi har lige anskaffet os to dværgvædderunger. De er 6 uger gamle og blev taget direkte fra moderen. Vi har et dejligt bur til dem og har sat en madskål i buret, samt hængt en vandflaske op på nettet. Det ser ikke ud, som om de drikker af vandflasken. Hvordan får vi dem til det og hvad skal vi gøre i mellemtiden?
sætte en skål med vand ind eller afvente, at de bliver så tørstige, at de selv søger mere rundt i buret? I så fald hvor længe kan de klare sig uden vand?
På forhånd tak
Susanne Jensen



Svar fra brevkasse

Kære Susanne
Hvis det er meget varmt som nu, er det ikke så godt at fjerne vandskålen. men ellers så er det en god idé at fjerne skålen så de søger hen mod vandflasken. De kan sikkert godt drikke af vandflasken men foretrækker skålen. Af hensyn til deres sundhed er det dog altid bedst at bruge vandflasker. Kaniner er så godt som altid inficeret af nogle små tarmsnyltere der hedder coccidier. De kommer ud med afføringen og kan smitte kaninen igen hvis pøllerne ligger i vandet.
Kærlig hilsen Cassandra
www.kaninklub.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål