Vi har lige anskaffet en lille dværg vædder

Underkategori: Kanin
Tema: Fodring

2012-05-23 05:26:32
Spørgsmål indsendt af Fam. Christensen



Hej
Vi har lige anskaffet en lille dværg vædder på ca. 8 uger, og har fået at vide
at den skal tilvænnes grøntfoder stille og roligt og nu vil vi gerne spørge :
Hvordan gør vi det ? Hvor meget må den få pr. dag ? Hvor længe skal tilvænningsperioden være ?, og hvad med græsplæner, for vi regner med at den skal stå ude med fri adgang til et stykke græsplæne. Hvad med at gå tur i en sele ?, hvornår kan man starte med det og kan den tåle at gå på en græsplæne som jo bliver slået med maskine ?
Vi lyder måske nok en del nervøse, men vi købte først en lille kanin på ca. 6
uger og den fik kun det foder vi købte i dyrehandlen og intet grønt, men den fik dårlig mave efter kun 5 dage og døde desværre for os, og det ville vi jo blive meget kede af hvis det skulle ske igen.
Vi håber, at I kan hjælpe os og siger på forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Fam. Christensen



Svar fra brevkasse

Til fam. Christensen
Tillykke med den lille ny!
Den lille kan fint tåle at gå på maskinklippet græs, og han kan gå tur i sele når han kan passe den.
Grøntfoder er oftest alt godt fra grøftekanten fx græs, mælkebøtte, skvalderkål o. lign.
Giv ham en lille håndfuld til at starte med, de første 5 dage og forøg så mængden i løbet af 14 dage, indtil han har fri adgang til grøntfoderet.
Med venlig hilsen
Mads M. Lund, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål