Vi har en hvid kastreret han kanin, med blå øjne.

Underkategori: Kanin
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-03-16 12:32:23
Spørgsmål indsendt af Jesper & Christina



Hejsa Med jer!
Vi har en hvid kastreret han kanin, med blå øjne.
Vi har haft ham i et års tid, han har altid været glad, her for nylig fik han selvskab af en ilderhvalp, som vi i vores naive forhåbning, troet at de ville kunne sammen, ildere hvalpen viser ikke yderligere interesse for kaninen, som begge går indendørs (ilder og kanin).
Men den får også at vide hver gang, den gør noget forkert, men den stakkels kanin virker gal, og prøver at angribe ilderen gennem tremmerne til sit bur, når ilderen en sjælden gang kommer susende forbi. Her for nylig skete det så, at vi lagde mærke til at Oliver (kaninen) fældet utroligt meget, og taget i betragtning af at ilderen har været her nu ca. 5mdr, har den fældning faktisk står på under hele ilderforløbet!(kaninen har fældet sådan i et år!), nede under hans hage er han helt og aldeles skaldet?! Og vi kan se hans lyserøde hud.
Kan det være stress? Vi har hørt fra kanin, at hvidavlede kaniner er avlet med mange skavanker, da de oftest bruges som forsøgsdyr?
Vil det mest humane i denne situation være at aflive kaninen på trods af ilderen?
Mange 1000 tak for en dejlig hjemmeside.
Jesper & Christina



Svar fra brevkasse

Hej med jer
Generelt må man nok sige at det at holde rovdyr sammen med andre dyr, der i naturen er byttedyr, er en dårlig idé. For begge parter. Der vil nok være en del stress til stede for dem begge, da de er forhindret i at udføre deres naturlige adfærd. For kaninen at stikke af og komme langt væk fra lugten af rovdyr, og for ilderen fordi den ikke kan komme ind og spise kaninen. Dog nok værst for kaninen, da ilderen jo får sit madbehov dækket rigeligt på anden vis når den er kæledyr.
Og endelig vil jeg korrigere det med hvide kaniner. Hvide kaniner er skam ikke avlet med mange skavanker! Generelt kan man jo sige, at forsøgsdyr skal være så sunde og raske som muligt. Ellers ville de jo ikke være gode modeller for os mennesker. Det hjælper jo ikke at lave ting der kun virker på syge og dår lige kaniner. Altså med mindre det er helt specifikke sygdomme der forskes i. I sådanne tilfælde kan kaniner avles til at have den specielle sygdom. Men det behøver dog ikke at være hvide kaniner, og for det andet så kommer sådanne kaniner ikke udenfor dørene fra sådanne forsøgssteder. Tænk også på at der avles masser af hvide kaniner, beregnet til at spise. Der ville ikke være noget salg dér, hvis alle dyrene led af diverse skavanker. De skal også netop være så friske og raske som muligt. Så, at hvide kaniner er fyldt med skavanker, er altså en skrøne der ikke har hold i virkeligheden.
Hilsen
Kenneth Worm

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål