Vi er blevet de lykkelige ejere af en lille hun

Underkategori: Kanin
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2013-02-16 06:02:25
Spørgsmål indsendt af Tina Frederiksen, Herlev



Hej!
Vi er blevet de lykkelige ejere af en lille hun hermelinblanding. Hun bor indendørs i sit bur der er ca. 100 x 60 cm. Når vi er hjemme, står lågen til buret åbent, således at hun frit kan hoppe ind og ud som det passer hende, hvilket hun virker meget tilfreds med. Hun er nysgerrig og virker glad, når hun sådan hopper rundt. Problemet er, at hun når hun så bliver lukket ind i buret ved sengetid, så gnaver hun i tremmerne så kraftigt at ingen i huset kan sove! Kan det være fordi hun er sur over at blive lukket inde, eller er det fordi hun skal have noget at gnave i når hun er i buret?
Tina Frederiksen, Herlev



Svar fra brevkasse

Kære Tina
Hun er helt sikkert utilfreds med at blive lukket inde i buret. Hun kan også finde på at smide rundt med skåle og hvad hun ellers har i buret for at vise sin utilfredshed. Men bliv endelig ved med at have hende i buret om natten, hun vil efterhånden vænne sig til at natten tilbringer man i buret, men det kræver, at I ikke blot en gang imellem lader hende blive ude omnatten.
Mange venlige hilsener
Cassandra

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål