Mine dværghamstrer slås hele tiden?

Underkategori: Hamster
Tema: Avl og unger

2013-06-07 03:54:44
Spørgsmål indsendt af Camilla



Hej alle!
For kort tid siden købte jeg to dværghamstere, som skulle være af hvert sit køn, så de bl.a kunne parre sig og få små unger. Problemet ligger bare i, at de slås hele tiden, derfor er de blevet separeret og bor i hvert sit lille bur. Kan det skyldes, at de begge er af samme køn? Jeg har kigget på dem for at se, om der skulle være forskel på kønsdelene, men det ser det ikke ud, som om der er. Er de så af samme køn? De piber også meget om natten, så man ikke kan sove for dem og prøver at komme ud af buret ved at kradse på burets sider. Hvad kan det skyldes?
Håber I kan hjælpe mig!tak! 
Camilla



Svar fra brevkasse

Hej Camilla
Dværghamstere kan normalt godt gå sammen i par eller små grupper, men ikke alle dyr kan sættes sammen. Grunden til dette skal ses på deres levevis i naturen. Her lever de i kolonier under jorden og disse kolonier forsvares mod fremmede hamstere. Så det hele afhænger af om de ser hinanden som medlemmer af samme koloni eller som en fremmed der skal jages væk.
Du kan se her hvordan man kan kønsbestemme sine hamstere:
http://www.kwo.dk/hamsterland/sexing.htm
Hamstere lever som sagt i gangsystemer under jorden og elsker derfor at grave. Og det er derfor de roder rundt om natten og prøver at grave i strøelsen og på burets sider.
Kenneth Worm

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål