Kan en halsbådsmus tage et stk. pølse ud af en .

Underkategori: Mus

2014-05-06 12:48:19
Spørgsmål indsendt af Aage Neilsen, Svendborg



Kan en halsbådsmus tage et stk. pølse ud af en
fælde uden den klapper, eller hente det i en træfælde med vippe, og så komme ud igen?
Aage Neilsen, Svendborg



Svar fra brevkasse

Hej Aage.
Hvis du selv kan komme af sted med at pille pølse ud af en fælde uden at den klapper, kan halsbåndsmusen også være heldig at gøre det.
Forskellen ligger i, at du (forhåbentlig) kan overskue situationen og forestille dig, hvad der kan ske, mens musen bare kan lugte, at her har der været mennesker på færde, og derfor er forsigtig.
Halsbåndsmusen er en meget dygtig klatrer, og hvis den bliver fanget i et lille hul (som en træfælde) har den ikke så meget andet at give sig til end at forsøge at komme ud. Man kan også forestille sig, at en anden mus har forsøgt at komme ind efter maden og på den måde har lukket den første mus ud. Jeg har personligt set musefælder af "garotte-typen" (med 4 huller på rad, hvor musen skal gnave en snor over for at komme ind til maden) fange 4 mus på en nat - det skræmmer altså ikke musene fra at gå i fælden, at der måtte være fangne eller døde mus i nærheden.
Med venlig Hilsen
Henrik Hestbech
Blåvand Mini-Zoo

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål