Jeg vil gerne spørge om en kanin har godt af

Underkategori: Kanin
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2010-11-05 04:17:56
Spørgsmål indsendt af Jette.



Jeg vil gerne spørge om en kanin har godt af at leve i en slags vouliere, altså udendørs. Hvor den går på jord/græs og har selvfølgelig huse og kan gå ind i. Jeg spørger fordi vi har 2 kaniner der er døde, de blev desværre kun 1 år, de døde med 4 dages mellemrum, så gik der en uge og så døde hankaninen, der ikke går sammen med de 2 andre. Vi ved simpelthen ikke hvad der kan være galt. Og børnene er helt ulykkelige over at have mistet 3 kaniner. De har grene fra et usprøjtet blommetræ, de får mælkebøtteblade og blade fra ”vejbred” planten. De får kaninpiller og rent vand hver dag og har hø i husene. Jeg håber, du måske kan give et råd om, hvad der måske kan være galt. De dør pludselig uden at have vist tegn på sygdom. Så derfor har vi ikke været ved dyrlæge. Det eneste er at hankaninen har haft lidt betændelse ved det ene øje i et par dage og øjet blev badet med kamillete, men desværre er den nu død.
Med venlig hilsen Jette.



Svar fra brevkasse

Kære Jette
uden en obduktion kan jeg ikke fastslå dødsårsagen 100 % korrekt, men det du har beskrevet tyder på pasteurellose.
Ved coccidiose som jeg kan forstå at du mistænker, bliver kaninerne tyndere og tyndere eller får diarré og dør.
Pasteurellose kan ligge latent i kaniner i flere år og bryde ud ved stress, eller en småforkølelse.
Vent mindst en måned og helst et halvt år før du sætter nye kaniner ind på samme jordfold. Huset kan du desinficere og bruge efter 14 dage, men det er sværere med jorden.. Pasteurella kan gemme sig i længere tid på fugtige steder.
Kærlig hilsen Cassandra

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål