Jeg har nogle kaniner til at gå i en stor indhegning

Underkategori: Kanin
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2013-08-03 08:41:11
Spørgsmål indsendt af Laura



Hej hej
Jeg har nogle kaniner til at gå i en stor indhegning, hvor de får lov til at grave store huller og gange, som de bor i hele året rundt. For et par uger siden opdagede jeg, at en af kaninerne var kommet til skade med det ene øre. De sidste 3 cm. af øret var næsten revet helt af. Der var vel ½ cm. øre tilbage, som det kunne hænge i. Men kaninen så alligevel ud til at have det fint. Den spiste godt, såret helede godt, og den løb stadig rundt over det hele, præcis som de andre kaniner. Men nu, et par uger efter, kan jeg se, at såret nærmest er sprunget op, det nederste af øret er nærmest krøllet sammen + at det er blevet sort i kanterne. Hvad kan jeg gøre for min stakkels kanin?!
Laura



Svar fra brevkasse

Kære Laura
Hvis såret er betændt, skal det behandles hos en dyrlæge.
men det er sjældent at der går betændelse i sårene, hvis kaninerne ellers er friske og sunde.
Når der kommer store sår i ørerne, vil det hyppigt enten lave større huller i ørerne når det er lægt, eller den del af øret der er blevet bidt, vil skrumpe ind.
Kaniner er næsten døden nær, hvis man kan se på deres adfærd at de er syge.
De kan hoppe lystigt rundt med store sår flere steder på kroppen uden at det ser ud til at genere dem, det er nogle rigtige mandfolk ...
så længe der ikke er betændelse - hævet rødmen - er det ikke nødvendigt at gøre noget. Du kan evt. smøre det med lavendel olie. 10 æteriske olie dråber til en spiseskefuld olivenolie.
Kærlig hilsen Cassandra

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål