Jeg har et spørgsmål vedrørende vore marsvin.
Underkategori: MarsvinTema: Avl og unger
2013-10-22 03:08:00
Spørgsmål indsendt af TinaJeg har et spørgsmål vedrørende vore marsvin. Jeg har en stor flot rossethan samt en sød lille rosset hun. De fik et kuld unger. En han og en hun. Hanungen er afsat til en nabo, og først havde hun fået den lille hununge med også. Men de sloges. Da jeg satte hunungen tilbage til moderen (hun havde været sammen med vores store han siden naboerne fik de små) ville moderen ikke kendes ved hende, og jagtede hende rundt i buret. Jeg var nødt til at lade de to voksne gå sammen og tage den lille hun væk. Det synes jeg er synd, da det jo er så sociale dyr.
Hvad gør jeg så nu? Dyreforretningerne her i byen er helt syge efter at få marsvineunger, men ærligt - har jeg ikke lyst til at gå af med hende. Så spørgsmålet er:
Kan situationen eventuelt løses ved at købe en anden hun, hun kan gå sammen med. Evt. hvis vi kan finde en jævnaldrende? Eller kan en hun - fra eventuelt næste kuld være en løsning?
De bliver alle forkælede, snakket med, nusset, kommer ud i en udestue og løbe hver dag, samt på græs, når vejret er til det. Vi er nok lidt dyrepjattede, men jeg mener, at skal man have dyr, skal det være så optimalt som muligt.
Nu har vi ikke meget plads, og burene kan ikke stå i samme rum, for så skriger den lille på sin moder hele tiden. Hvad gør vi?
Med venlig hilsen
Tina
Svar fra brevkasse
Hej Tina.
Når du siger naboen fik begge ungerne så undrer det mig meget at de slås, for de må ikke gå sammen. Hanner og hunner skal ikke gå sammen, specielt ikke når de er søskende (indavl). De tænker ikke på om de er søskende, men parrer sig med hinanden allerede når de er 4 til 6 uger gamle (afhængig af deres vægt).
Du skal heller ikke sætte den lille hununge sammen med sin far for han vil også parre hende. En hun der skal i avl bør være mellem 5 og 10 måneder gammel og veje under 1.000 gram første gang hun sættes i avl.Sættes hun i avl før hun er voksen nok er der stor sandsynlighed for at hun aldrig udvikler sig helt, da hun så skal bruge den energi der er beregnet på at vokse til de kommende unger !!!
Marsvin er sociale dyr, så det vil være helt fint med en anden hun som hun kan gå sammen med eller en kastreret han. De kan så hygge sig sammen resten af livet uden der kommer unger.
Man lader normalt kun en hun få 2 til 3 kuld om året (indtil hun er ca. 2½ år gammel hvor hun normalt "pensioneres") så hanner og hunner skal ikke gå sammen hele tiden og de skal skilles inden hun nedkommer da hun kommer i brunst ca. 1 time efter hun har født (kan blive gravid igen).
Det tærer på hende at have unger, så derfor skal hun have pause mellem kuldene.
Hvis du ikke vil / kan komme af med ungerne så må du være forberedt på at udvide hele tiden. Man sætter ikke liv til verdenen fordi man synes det er sjovt. Man skal tænke sig godt om inden man sætter dyr i avl og vide hvad man gør med eventuelt "overskydende unger". Her er det vigtigt at tænke på dyrenes tarv !!!
Du skriver at det skal være så optimalt som muligt for dyrene, men det lyder som om du ikke har tænkt på hvad det optimale er for dyrene, men mere for dig selv. Det kan godt være mit svar lyder lidt "som et surt opstød", men jeg vælger at svare dig ud fra min egen mening om dyr og deres velbefindende. Inden man anskaffer sig et dyr så skal man sætte sig ind i deres liv og trivsel. Dette gælder alle former for dyr som holdes som kæledyr.
Venlig hilsen
Johnny Ramm.

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål