Jeg har et problem med mine marsvin

Underkategori: Marsvin
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2013-03-04 08:27:44
Spørgsmål indsendt af Tina Storgaard Petersen, København



Kære dyrepanel
Jeg har et problem med mine marsvin, som jeg har svært ved at blive klog på. Det ene marsvin er ca. 3 1/2 mdr. gammel, den anden er 6 uger. De er begge hunner, og den senest ankomne har jeg haft i ca. 10 dage. Den store er meget efter den lille, som vi egentlig fik, fordi vi var bange for, at den ”gamle” (Nala) kedede sig. Hun har fra start af haft et hidsigt temperament, og napper ofte ud efter os og den lille. Nala brokker sig hele dagen lang, og vi vil høre, om der er noget vi kan gøre, for at de begge kan få det bedre? Nala vil ikke kigge på den lille, og napper os, hvis vi kæler med lille Muffe. Er Nala jaloux på Muffe? Hvad gør vi?
Tina Storgaard Petersen, København



Svar fra brevkasse

Hej Tina
Jeg tror ikke Nala er jaloux på Muffe, men jeg er ud fra din beskrivelse helt sikker på, at hun ikke ønsker hendes tilstedeværelse i SIT bur. Hun kom først og det er derfor hendes bur. Du kan prøve at rense/vaske hele buret og putte begge marsvin i bad (brug en mild katte shampoo), på den måde får alt og alle samme lugt og så vil Nala måske ikke længere tro, at hun skal forsvare sit. Du kan også sætte de to sammen på gulvet (når de er vasket og tørret), tit hjælper det på venskabet hvis de har mere plads.
Endelig kan det faktisk også være, at du aldrig får dem til at blive venner, nogle marsvin kan simpelthen ikke lide hinanden (sådan er det jo også med mennesker).
Med venlig hilsen
Gitte Bramm

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål