Jeg har et marsvin

Underkategori: Marsvin
Tema: Avl og unger

2014-06-28 09:19:02
Spørgsmål indsendt af Elisabeth, Sarah, Oskar og Mette



Hej...
Jeg har et marsvin, der hedder Mette og min veninde har et marsvin, der hedder Oskar... Vi vil gerne have, at de får unger, mit marsvin er ca. 1 1/2 år og har fået unger før, hun vejer lidt over 800 g., så hun skulle jo være i stand til at få unger, og vi har også prøvet at sætte dem sammen nogle gan,ge og sidst vi satte dem sammen (for lidt over 3 uger siden) parrede de sig da også, er det helt sikkert, at hun er drægtig eller kan det have ”slået fejl”?
Jeg ved godt alt det der med, at de skal have C-vitamin, og at det ikke virker, når man putter det i deres drikkevand, og at en drægtig hun hele tiden skal have adgang til kraftfoder... Men er der noget andet, jeg skal sørge for, hvis hun er drægtig?
Hilsen Elisabeth, Sarah, Oskar og Mette



Svar fra brevkasse

Hej Elisabeth, Sarah, Oskar og Mette.
Hvis I vil være sikre på at hun er parret så skal i lade dem gå sammen i længere tid. Hunnerne kommer i brunst hver 16. dag og det er kun her de kan blive drægtige / gravide. Så minimum 3 uger sammen er det normale (hvis han parrer hende med succes).
En drægtig hun må ikke stresses da det kan medføre sygdomme hvor drægtighedssyge er den værste af dem. Ro og fred samt massere af mad og grønt med stort indhold af C-vitamin.
Held og lykke med familieforøgelsen :-)
Venlig hilsen
Johnny Ramm.

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål