Jeg har et marsvin på 6 år.

Underkategori: Marsvin
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2013-04-07 05:29:15
Spørgsmål indsendt af Katrine Eschen, Korsør



Jeg har et marsvin på 6 år. Her for et par dage siden begyndte hendes ene øje at løbe i vand, og nu er der ligesom kommet en blå-grå hinde hen over øjet. Jeg ved ikke, om hun kan se på øjet.
Hvad kan det være? Kan det være grå stær, som mennesker også kan få? Kan jeg gøre noget ved det, eller er det bare alderdomstegn? Det ser ikke ud til, at hun lider ved det, men burde jeg gå til dyrlægen? Jeg håber I vil svare, for jeg er meget bekymret!
Katrine Eschen, Korsør



Svar fra brevkasse

Hej Katrine
Det lyder som om dit marsvin er ved at blive blind på øjet. Det er noget som kan komme med alderen ligesom hos mennesket.
Så længe hun spiser og drikker og på alle andre måder opfører sig normalt, så er det ikke et problem. Man skal ikke flytte marsvinet over i et andet bur eller på anden måde rykke om på burindretningen, da marsvinet så ikke ved hvor mad og vand osv. er hvis det bliver helt blindt.
Hvis man er i tvivl om ens dyr er sygt, så skal man altid henvende sig til en dyrlæge.
Med venlig hilsen
Johnny Ramm
Dansk Marsvineklub

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål