Jeg har en dværgkanin på 1 år. Den ser ud

Underkategori: Kanin
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2009-12-27 01:42:40
Spørgsmål indsendt af Simone Pieper



Hej!
Jeg har en dværgkanin på 1 år. Den ser ud, som om den har problemer med det ene øje, øjenlåget falder langsomt i hele tiden, mens det andet øje er blankt og åbent. Det ser ud, som om den skifter pels, er det normalt i juli måned? Den spiser heller ikke så meget og virker mere sløv end før!
Hilsen Simone Pieper



Svar fra brevkasse

Hej Simone
En sløv kanin er altid et advarselstegn. Er der samtidig flere symptomer end sløvhed og nedsat spiselyst, så er det næsten altid dyrlægen der skal hidkaldes.
Men når det er meget sommervarmt mister både mennesker og dyr appetitten om dagen. Når det bliver køligt om aftenen begynder kaninerne at spise igen. Store, tunge og overvægtige kaniner kan dø af kombinationen varme + stress (bilkørsel fx.)
Det er  en god idé at sørge for et køligt sted til kaninen når vi har varmegrader 25-30. det kan fx. være et fryselegeme vi lægger i buret. En plastic sodavandsflaske fyldt med vand der lægges i fryseren dagen før brug er et udemærket fryselegeme. Læg det i buret eller i nærheden af kaninen, så den selv kan bestemme om den vil ligge ovenpå det eller bare i nærheden af det.i
Når kaniner bliver sløve og stille gr. sygdom, gælder det om at handle hurtigt ! De viser som regel først sygdomstegn når det står rigtig galt til.
Kærlig hilsen Cassandra Østergaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål