Jeg fik for 4 uger siden et dejligt marsvin

Underkategori: Marsvin
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

Spørgsmål indsendt af Helle



Hej
Jeg fik for 4 uger siden et dejligt marsvin, som er omkring 1 år gammelt. En Roxette og det er en dreng.
Jeg fik ham, fordi nogle af mine venner havde ham til deres datter, som åbenbart mistede interessen ret hurtigt. Preben som han hedder, sad i sit bur og blev ikke snakket ret meget med eller lukket ud. Jeg havde indtryk af, at han heller ikke fik nok vitaminer i form af grønt, hø eller andre gode sager. Jeg kunne ikke bære det, og tog ham med hjem efter at have siddet og nusset ham hele aftenen. Vi hørte bare sammen fra 1. minut.
Jeg fik et nyt bur med, som er stort - der var ikke noget at komme efter. Købte straks Vitakraft foder, C vitamin, hønet, vandflaske, madskål og de der ”smarte” piller i stedet for savsmuld, som jeg synes, lugtede efter bare 2 dage. Han får hvidkål, gulerødder og lidt persille eller agurk hver dag nu, og han virker bare så glad for sit nye hjem. Og til andre - de elsker de der Vitakraft piller som skulle være så sunde.
Preben virker velfungerende og laver luftspring, når jeg lukker ham ud i stuen. Jeg nusser og pudser ham i flere timer om dagen - ja jeg kan slet ikke forstå, jeg har kunnet leve uden ham - og omvendt. Han knirker så hyggeligt og putter sig ind til mig, hvor han ofte ender med at falde i søvn.
Problemet er, at han nu er kommet ind i stuen at stå. Der er gulvvarme og vi har lavet det sådan, at han selv kan gå ind og ud af buret. Nu ligger han under sofaen hele tiden, vi ser ham ikke. Han sniger sig ind i buret og henter mad, som han slæber med ind under sofaen - hvorefter der er fuldkommen stille igen. Han knirker ikke, han siger ingenting - han virker passiv. Er han bange, eller hygger han sig bare i det fri? Jeg kan godt håndfodre ham, men han kommer snigende og ved den mindste bevægelse er han væk. Nu har jeg ikke haft ham oppe at nusse i flere dage, selvom jeg ligger der på gulvet og snakker med ham for at prøve at få ham ud. Intet hjælper.
Kan det være mistrivsel? Er han blevet bange for buret, fordi han har været i det stort set hele livet - eller hvad er der mon galt? Jeg håber, selvfølgelig at han bare nyder den ekstra varme under sofaen og morer sig over, at han kan snyde mig, gemme sig osv. Han spiser helt normalt, afføringen er normal, pelsen tyk og blank, så jeg tror ikke han er syg. Måske stresset?
Skal jeg bare lade ham ”passe sig selv”, eller prøve at få ham ud så vi igen kan være sociale. Det må da være frygtelig kedeligt at ligge under en sofa dagen lang. Han går dog i buret, men kun om natten, og sikkert også når vi ikke er hjemme.
Kærlig hilsen Helle