Viden
 

Glemte ofre efter Orkanen Mitch

- 09/02/01
dyr er ofre for orkanen Mitch
Redningsmandskab haster til Honduras for at redde de glemte ofre efter Orkanen Mitch har hærget. Der omkom flere end 10.000 mennesker, da orkanen Mitch hærgede i det mellemste Amerika.

WSPA hjælper

Hjælpeorganisationen for dyr: The World Society for the Protection of Animals (WSPA) sendte straks et redningsmandskab af sted til for at hjælpe nødstedte dyr efter den største naturkatastrofe, som har ramt området i dette århundrede. Mandskabet opgave var at redde kreaturer og familiedyr som enten er efterladte, tilskadekomne, fanget i sammenbrudte bygninger el. lign. eller er ved at sulte ihjel. 

"Ved at hjælpe dyrene hjælper vi samtidig befolkningen" siger Gitte Knudsen, som er den danske repræsentant for WSPA. "Fordi kreaturer er så vigtig en fødekilde, vil de være redningsmandskabets første prioritet. Vi arbejder sammen med Landbrugsministeriet i Honduras omkring dette projekt. 

Mandskabet fra WSPA er rutinerede indenfor nødhjælp til dyr. "Vores redningsmandskab kæmper i skovbrande, ved vulkanudbrud, ved jordskælv, og oversvømmelser for at redde dyrene, som ofte er de glemte ofre. I hvert tilfælde arbejdes der sammen med embedsmænd og dyrlæger i de ramte områder for at opbygge en vedvarende og effektiv nødhjælp" 

Nødhjælp til dyrene i Kosovo 

I april 1999 var nødberedskab fra WSPA i Kosovo for at yde krisehjælp til landets dyr. Medarbejdere talte med folk fra flygtningelejre i Albanien for at få et indtryk af de problemer krigen havde skabt for familie- og landbrugsdyr.

Det anslås, at ca. 50% af dyr er omkommet under konflikten, enten sultet ihjel eller dræbt af kugler og landminer.

Dyrene lider af en lang række forskellige sygdomme og infektioner, og store flokke af omstrejfende hunde skal i øvrigt vaccineres for rabies.

Organisationen har udfærdiget en rapport over bestanden af landbrugsdyr, som vil gøre det muligt for andre humanitære organisationer at genanskaffe landbrugsdyr til tilbagevendte borgere.


Tilbage til oversigten