Gamle danske husdyrracer

- 08/02/11
gamle husdyr
Husdyr spillede en vigtig rolle i det danske samfund. Man brugte deres kræfter og man fik bl.a. pels, skind, kød, mælk og æg fra dyrene. I hvert land var der racer, der havde tilpasset sig det lokale miljø og forhold - landracerne.

Idag findes der mange racer af husdyr udover vore landracer. Der er blevet importeret produktive racer til at krydse ind og forbedre vore landracer - i nogle husdyrracer, er der bare ikke så meget landrace tilbage. Derfor er man nu gået ind og vil bevare de gamle danske husdyrracer.

Ikke kun vilde dyr

Det er ikke kun vilde dyr, der er udrydningstruede, også Danmarks gamle husdyrracer er i farezonen. Efterhånden som nye husdyrracer bliver importeret fra udlandet, og bliver krydset med de danske husdyrracer, ændrer dyrene udseende og karakter. I mange år har flere private avlere gjort et stort stykke arbejde for at bevare de gamle racer helt baseret på privat initiativ. Nu financierer Fødevareministeriet et dyreenhedstilskud (ansøgningsfristen sluttede d. 1. september i år) til private avlere af bevaringsværdige gamle husdyrracer.

Landrace svin

Der findes nogle små besætninger af sortbrogede landrace svin rundt omkring i Danmark. Den bliver ikke brugt som egentligt slagterisvin idet den er broget. Sværen kan nemlig få mørke skygger. Det falder ikke i god jord, når man jo plejer at få en lys svær. Disse grise vokser ikke så hurtigt som krydsninger af Hampshire, Yorkshire og Duroc. Til gengæld trives de sortbrogede landrace grise utrolig godt udendørs, de har et venligt og omgængeligt temperament, og de har gode moderegenskaber, og føder ofte ret store kuld. Kødet er ret mørk og saftigt.

Det er en ideel race til små hobbybrug, der holder grise udendørs. De sortbrogede landrace grise har nogle ret karakteriske bruskstykker på halsen. De kaldes for halstitter, og man mener, at de bliver brugt som føleorgan. Det sortbrogede landracesvin har sat aldersrekord indenfor grise - 36 år må vist siges at være en yderst flot alder for en gris. Slagtesvin i industrien bliver avlet, så de har en passende størrelse og vægt, når de bliver slagtet som ca. 5 1/2 måneder gamle.

Landrace ged

Landrace geden findes i 7 forskellige farvevarianter - blå, vildfarvet, hartzfarvet, sort, hvid, broget og sort vildtfarvet. Landrace geden er en god og rubust malkeged, og har et dejligt og venligt temperament. Geder har været holdt som husdyr længe før man holdt køer - geden kom til Danmark for ca. 6000 år siden og har haft op og nedture gennem tiderne. Da øgenavnet "fattigmandsko" blev hæftet på geden under krigen, gik det tilbage for geden. Nu ser det bedre ud, og der findes mange malkegedebesætninger rundt omkring i landet, der er ca. 5000 geder, der bliver malket i Danmark. Men det er ikke kun mælken, der anvendes, også gedekød er ved at vinde indpas hos danskerne.

Landkvæg

Kvægracerne har været igennem en rivende udvikling fra forrige århundrede og til idag. Der findes kun nogle få hundrede eksemplarer af rød dansk malkerace (RDM), der er efterkommer af det gamle danske Økvæg. Der var ikke tilstrækkelig kødsætning på dyrene, og derfor krydsede man andre kvægracer ind og ændrede derved bygningen på køerne.

Det jyske kvæg blev krydset med hollandske tyre og i 1949 bliver racen omdøbt til Sortbroget Dansk Malkerace, der forkortes SDM og i 1950'erne og 1960'erne blev de ofte foretrukket frem for de mere gammeldags racer, fordi SDM har en høj mælkeydelse sammen med en god kødsætning.

Landfår

Dansk landfår, der i dag hedder klitfår stammer fra hedefåret, der er den danske udgave af de nordiske korthalefår. Af andre nordiske korthalefår kan bl.a. nævnes Gotlandsk Pelsfår, som er en meget populær fårerace hos de danske fåreavlere. Klitfåret er et let får med lange ben, det er nøjsomt og hårdført. Idag er klitfåret meget udrydningstruet, der findes under 100 eksemplarer.

Landhest

Hesten har haft mange arbejdsopgaver, bl.a. som trækdyr, krigsdyr, luksusdyr og ridedyr. De udrydningstruede hesteracer har været Jysk Hest, Frederiksborghesten og Knabstrupperhesten. Frederiksborghesten er Danmarks ældeste nationale hesterace, og den har skam også været meget berømt i 1700-tallet.

Den jyske hest var Danmarks nationale trækhest. Det er en hest, der er yderst velegnet som trækhest i landbruget, men racen egner sig også godt til bykørsel. Knabstrupperen er blevet ændret så meget gennem tiderne, at der nu kun er et fåtal af den oprindelig Knabstrupperhest tilbage. Den oprindelige type er en kørehest. Den type Knabstrupperhest, der benyttes idag, er en let ridehest. Idag er hesteracerne ikke decideret udrydningstruede, da hesteavlerforeningerne er igang med et seriøst avlsarbejde.

Er man interesseret i at opleve vores gamle danske husdyr i levende live, så kan det lade sig gøre i Danmarks Husdyrpark i Ore på Fyn.


Tilbage til oversigten