Vi har lige købt en Rødhoved dværg papegøje
Underkategori: PapegøjeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2011-04-05 04:27:35
Spørgsmål indsendt af Sanaz & Klaus, København SHej Brevkassen.
Vi har lige købt en Rødhoved dværg papegøje uge. Den vil gerne sidde stille og rolig i, vors hånd, når vi har fanget den, men når den er ude og flyve, er den bange for vores hænder også når den er i buret. Vi har prøvet at håndfodre den i buret, men det har ikke givet noget resultat endnu. Hvordan kan vi gøre den tam? Vi har hørt nogle sige at man kan klippe fjærene, så den ikke kan flyve, men det syntes vi er synd for den, men er det en mulighed, for at få den tam. Det er selvfølgelig den sidste udvej, men vi vil helst ikke gøre noget ved den, nu når den kan flyve og har prøvet det. Håber i kan hjælpe os.
Ps: vi har hørt modstridende udtalelser, mht om den kan komme til at tale. Kan den det ??
Sanaz & Klaus, København S
Svar fra brevkasse
Hej Sanaz & Klaus
Tillykke med jeres dværgpapegøje, først vil jeg sige at det ikke lyder som om det er en unge lige fra redekassen I har fået, den ville i så fald ikke have den omtalte skræk for hænder!
Man kan på de fleste dværgpapegøjer/undulater se på næb og øjne om de er helt unge, nemlig ved at øjnene er helt sorte og selve næbbet ikke et helt gult endnu, men har sorte/mørke områder.
Uanset, så vil jeg fraråde at stække/vingeklippe fuglen, jeg vil betragte det som mishandling, og sammenligne det med at klippe benene af en hund der vil løbe væk.
I stedet, bør I lade fuglen blive i buret, - tilbyde den lækkerier ved at sætte hånden ganske forsigtigt ind gennem lågen, og tale rosende og afdæmpet til samtidig.
Ind i mellem kan I forsøge at lade den træde op på jeres finger ved forsigtigt at føre fingeren hen mod fuglens tæer, og først når den frivilligt gennem nogen tid, selv hopper over på fingeren bør I lade fuglen flyve frit.
Det kræver lidt tålmodighed, men sådan er det med dyr ;-)
Hvad angår taleevnerne, så mener jeg ikke det er det I skal satse på, dværgpapegøjer er absolut ikke kendte som gode imitatorer, der er undulaten og nymfekakaduen langt bedre.
God fornøjelse og held og lykke med Jeres nye fugle, med lidt tålmodighed skal I nok få glæde af den, - men husk! - man bør altid holde fugle parvis, så når I har fået lidt ro på "fyren" ville det være fint om I anskaffer en partner til den.
Med venlig hilsen.
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål