Vi har købt en Amazonapapegøje

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2005-05-22 03:30:29
Spørgsmål indsendt af Email: Materiale pr. email



Vi har købt en Amazonapapegøje, og nu er vi i tvivl om hvilken art det er. Vi fik at vide, at det var en gulkindet, og vi tror selv, at det er en Ecuador-amazon. Kunne I eventuelt sende et par billeder over de 2 forskellige Amazonaer papegøjer, og eventuelt skrive nede under billederne, hvordan man kender forskel.
Hvis I kunne det ville vi blive meget taknemmelige hilsen Søren og Jette
Navn: Jette Thomsen
Adresse: Stenbjergparken 2a 2th
Postnr. og by: 6400 Sønderborg
Email1: Jette.Thomsen@mail.tele.dk.
Afsend: Afsend
Email: Materiale pr. email



Svar fra brevkasse

Hej Jette & Søren.
 
Der findes formentlig 2 underarter af Gulkindet Amazone i Danmark, og disse 2 arter har jeg beskrevet nedenfor, så det måske er muligt for Jer at artsbestemme den papegøje I har købt (det er ikke så nemt med fotos). Hvis I har yderligere spørgsmål er I velkommen til at vende tilbage.
Dansk navn: Gulkindet Amazone

Latin: Amazona autumnalis autumnalis

Farvebeskrivelse:

Grøn. Pande og tøjle rød. Isse, baghoved og nakke blålilla. Kindens øverste del gul.

Hals og bryst gulgrøn. Vingeranden er gullig lysegrøn. Øjenring hvidgrå. Iris mørkebrun. Halen har grønne fjer i midten, sidefjerne har brede gulgrønne spidser, og yderfanen på de yderste fjer har blå rande. Håndsving- og armsvingfjerne er grønne med blåspidser. Vingespejl rødt. Overnæb hornfarvet, undernæb gråsort. Vokshud lys. Benene er grålige.

Længde: 34 – 35

Kønsforskel: Ingen

Ungfugle: Mindre rødt i tøjle. Blålilla på isse, baghoved og nakke knapt så udbredt.

Underarter:

Navn: Amazona autumnalis salvini, SALVIN´S AMAZONE

Farvebeskrivelse: Kind lysere grøn og sidehalefjerene har ved basis rødt på inderfanen.

Navn: Amazona autumnalis lilacina, ECUADOR AMAZONE

Farvebeskrivelse: Minder om A. a. salvani, men det røde i panden forsætter hen over øjet ligesom i striber. Issen er mere grøn med lilla spidser og med rødlig violette fjerrande.

m.v.h. Jan Mathiesen.
 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål