Vi har en rosenhovedet parakit på ca. 10 år.

Underkategori: Papegøje
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2012-03-19 06:47:28
Spørgsmål indsendt af Vinni Brandt



Vi har en rosenhovedet parakit på ca. 10 år. Indenfor det sidste ½ år har den fået noget der nærmest ligner epileptiske anfald. Den begynder med at flakse med vingerne når den sidder på pinden, så mister den balancen og falder ned i bunden af buret. Den sejler rundt og kan ikke holde balancen. Den har svært ved at orientere sig, og når vi så tager den op i hånden for at beskytte og hjælpe den sidder den helt stille, og vi kan mærke at især vingerne sitrer ganske svagt. Efter at vi har holdt den i hånden og strøget den hen af hoved og ryg for at berolige den, kan den efter nogle minutter sættes ind i buret igen. Den virker da meget træt, og sætter sig til at sove. Hvad er der galt? og er der noget der kan gøres?
Med venlig hilsen Vinni Brandt



Svar fra brevkasse

Kære Vinni
Det her er et spørgsmål til dyrlægen ... det er umuligt at sige hvad grunden kan være, - mit bedste bud er en mangelsygdom på grund af et langt liv med mangelfuld ernæring, men opsøg din dyrlæge snarest muligt for at få en diagnose.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål