Vi har besluttet os for at købe en gråpapegøje

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2011-03-13 01:27:47
Spørgsmål indsendt af Julius & Mimsen



Hej brevkasseredaktører!
Vi har besluttet os for at købe en gråpapegøje og har været ude og se på nogle forskellige.
Gøjen, som vi har forelsket os i, er en 6-årig hun, som er DNA-testet og som umiddelbart virker tillidsfuld, afslappet og nysgerrig på den sunde måde og i den forbindelse vil vi høre om lidt forskelligt, som vi ikke lige umiddelbart kan finde noget om:
Er der nogle problemer forbundet med at anskaffe sig en papegøje, der IKKE er en unge?
Hvordan skal vi gribe det an, når vi flytter papegøjen hjem - skal den være inde i buret (buret følger med) i et par dage, så den vænner sig til omgivelserne, eller skal vi tage den ud og håndtere den med det samme?
Hvor lang tid skal der gå, før vi anskaffer vores kommende papegøje en partner (den har aldrig haft en partner)?
Kan gøjen/gøjerne være ude i deres voliere året rundt, eller skal de ind i deres bur, når det bliver koldt?
I fraråder en håndopmaddet papegøje, men hvis man nu har to papegøjer, som yngler, skal de så selv have lov til at styre madningen - bedre formuleret: hvad er det modsatte af håndopmadning (i fangenskab selvfølgelig)?
Vi er en smule uenige om, hvorvidt man skal give buret et klæde for om natten/når den skal sove - hvad siger I?
Håber I har tid til at svare.
Med venlig hilsen
Julius & Mimsen



Svar fra brevkasse

Hej Julius og Mimsen
Det er mange spørgsmål, og de fleste af dem vil I kunne finde svar på ved at læse min lille bog om Gråpapegøjer, som kan købes hos boghandleren eller evt. lånes på biblioteket.
Jeg vil anbefale at I som det første læser bogen, og har I derefter yderligere spørgsmål er I velkomne til at skrive igen.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk
www.greyparrot.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål