Som kommer ud & flyve i min stue hver dag

Underkategori: Fugl
Tema: Avl og unger

2005-07-14 08:01:49
Spørgsmål indsendt af Kenneth R. Petersen, Vanløse



Hej. Jeg har 2 nymfeparakitter en han & en hun i et bur i min lejlighed, som kommer ud & flyve i min stue hver dag i et par timer. Jeg har købt en stor dyb redekasse, da jeg ville prøve at få dem til at yngle. I løbet af en ca. 1 måned, efter jeg havde købt redekassen, blev der lagt 4 æg 2 om dagen om dagen. Men de ville kun ligge på æggene i ca.1,5 time ad gangen, så efter et par dage lå de næsten ikke mere på dem, de kikkede en gang imellem ind gennem hullet i reden, men så skete der ikke mere. Jeg ventede så i 25 dage, om der var kommet unger, men nej! Ingen. Jeg tog så æggene ud af reden for at se, om de var befrugtede, men det var de ikke. Jeg havde fra starten lagt træmuld i redekassen. Jeg vil spørge, hvorfor kom der ikke unger ud af æggene? Nu har jeg fjernet redekassen, da hunnen blev ved med at lægge æg som heller ikke blev til noget, hunnen blev jo meget træt & sløv af at lægge de mange æg, 10 æg i alt blev lagt på 1,5 måned. Hvad har jeg gjort forkert?
Kenneth R. Petersen, Vanløse



Svar fra brevkasse

Det er normalt, at nymfer skiftes til at ruge. Der skal ruges ca. 10-12 dage på æg for at se om de er befrugtede. Hvis de kun ruger et par dage, kan det ikke ses, om de er befrugtede. Hvad du har gjort forkert kan jeg ikke sige, men et godt råd var måske at se på foderet - der skal gives spiret frø og grønt + vitaminer, specielt E-vitamin.
Med venlig hilsen
Jan Mathiesen

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål