Min søn ønsker sig en parakit i 12 års gave

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-11-12 12:32:15
Spørgsmål indsendt af Betina



Kære Dyrebrevkasse.
Min søn ønsker sig en parakit i 12 års gave på mandag. Hvordan ville det være med en skovkat samt 3 små hunde i huset? I så tilfælde hvilken parakit ville være mest egnet?
Betina



Svar fra brevkasse

Hej Betina.
Under alle omstændigheder skal der altid ved tilførsel af en fugle i nævnte forum holdes et vågent øje med såvel hunde som katte, specielt naturligvis hvis fuglen er ude af buret!
Jeg vil anbefale at du køber en Nymfekakadue (Nymfeparakit) til din søn, men du skal sikre dig en garanti fra sælger på, at det er en unge der er tale om,(helt mørke øjne og ikke udfarvet, hvilket vil sige at hannerne i får gult hoved med røde kindpletter og hunnen ligner men har ikke så udbredt gult og svagere kíndpletter, dette gælder dog kun den naturlige grå, der er utallige mutationer hvor det er svært at skelne på denne vis, men har du en seriøs dyrehandler/opdrætter hjælper han dig gerne til rette. Ellers vil I blot få ærgrelser i stedet for en drømmen om en tam fugl.
Kan I ikke skaffe en unge af Nævnte, ville jeg vælge en alm. undulat, det er alletiders begynderfugl, hvis man kan kalde noget dyr for det, Undulater kan blive fremragende "talere" på deres egen hyggelige facon.
Ved køb af en undulat, skal du se efter at den har mørke øjne og at næbbet ikke er helt gult, når næbbet endnu har områder af mørk farve er det helt uge fugle lige fra redekassen. Vælg en han, skelnes på ungfugle bedst på grønne og blå individer og kan ses ved at hannerne er blålige over næbbet (ved næseborene), her (..) og hunnerne er lysebrune.
Find evt. en opdrætter gennem den lokale fugleforening, søg evt. på Danske Fugleforeningers hjemmeside som er http://www.danske-fugleforeninger.dk/frameset.html og giv evt. din søn et medlemsskab af lokalforeningen sammen med fuglen,det vil han have megen glæde af.
God fornøjelse, og hils din søn og sig tillykke, han bevæger sig ind i en spændende verden med det at holde fugle.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk
www.greyparrot.dk
 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål