Min nymfeparakit mister fjer, hvad kan der være galt?

Underkategori: Fugl
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2007-01-27 01:10:31
Spørgsmål indsendt af Marianne



Hej dyrebrevkasse!
Vi har for ca. 4 måneder siden købt 2 nymfeparakitter hos en privat opdrætter. En perlegrå og en naturgrå. De er meget tamme, og vil helst være der hvor vi er.
Da vi købte dem lagde jeg mærke til, at den perlegrå var lidt bar oven på hovedet og spurgte selvfølgelig til det. Men opdrætteren påstod at det ikke betød noget.
I starten så det ikke ud til at det blev værre og fuglen virkede glad og tilfreds. Men den har altid siddet og rystet lidt på hovedet og kløet sig meget. Men inden for de sidste 14 dage, er den begyndt at tabe fjer på hovedet, halsen og brystkassen. Hvis den har mider eller fjerlus - burde den anden vel også få det. Men den er stadig lige så pæn som den var da vi købte den og den klør sig ikke.
Hvad kan der være galt?
vh
Marianne



Svar fra brevkasse

Den bare plet på hovedet er noget som mange Nymfeparakitter desværre har idag. Det er et tegn på en fugl i en meget dårlig kvalitet. Den må ikke være bar på hovedet. Grunden til at den er det er formentlig indavl, så kvaliteten af avlsfuglen er meget dårlig. Den bare plet er noget der altid vil være på fuglen og formentlig også hos eventuelle unger.
Afhængig af hvor kraftig fjertabet er kan det være normal fældning eller det kan tyde på noget utøj i fjerdragten.
Med venlig hilsen
Jan Mathiesen

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål