kan en 7 årig undulat tåle at få unger?

Underkategori: Fugl
Tema: Avl og unger

2012-07-08 04:13:33
Spørgsmål indsendt af Orla Hermansen, Brønshøj



Hej Brevkasse!
Vi Har en han & en hun undulat.
Hannen er ca 3 år og ikke i familie med hunnen.
Hunnen er knap 7 år og har med den forrige han fået æg 2 gange dog uden at der kom unger ud af det. (hun lader sig kun parre når redekassen er fremme. Det har den ikke været mens den nuværende han har boet hos os.
Spørgsmål 1 kan hun tåle at blive befrugtet med sin nuværende alder?
Spørgsmål 2 Vi vil gerne beholde en unge (han)
Kan det gøres ved at de beholder et æg?
Spørgsmål 3 kan mor & datter enes, hvis det bliver en hun?
Orla Hermansen, Brønshøj



Svar fra brevkasse

Hej Orla
Først vil jeg sige, at en hun på 7år, er en høj alder for en undulat, men om hun kan tåle at blive befrugtet og lægge æg, er svært at sige. Hvis fuglen er i god kondition, sker der måske ikke noget, men det er noget, du selv skal bedømme, ved at studere fuglen.
Til spørgsmål 2. Man kan ikke se på et æg, hvilket køn fuglen får.
Man kan heller ikke se på ungen, når den kommer ud, hvilket køn den har, man kan først se, hvilket køn en undulat har, når den er kønsmoden, når den er ca.1år.
Om to fugle af samme køn kan enes, kommer an på hvor meget plads de har. Moren vil ikke betragte en datter eller en søn som sine børn, så snart de kan klare sig selv og spise selv, er de blot andre undulater. Undulat unger kan normalt klare sig selv når de har været ude af redekassen i ca.14 dage. Ungerne er i redekassen i ca.4 uger.
Det bedste er når man har lige mange hanner og hunner.
Jeg håber, dette kan hjælpe dig.
Venlig hilsen
Elsebeth, Danske Fugleforeninger.

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål