Jeg vil meget gerne have et godt råd ang.

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2012-08-16 03:28:00
Spørgsmål indsendt af På forhånd tak, Hanna Christiansen



Hej brevkasse
Jeg vil meget gerne have et godt råd ang. opdragelse af en 4 mdr. gammel amazonpapegøje. Jeg har desværre fra den 1.dag ladet den sidde oven på buret, og nu vil den ikke være i buret, kun om natten uden problem.
Den mangler ikke noget at beskæftige sig med, har rigtig meget legetøj, og er glad når bare at han må være uden for buret, men jeg skal jo have et øje på hver finger, så han ikke ødelægger noget eller kommer til skade. Når jeg må putte ham i buret, ødelægger han sine pinde og piber og farer rundt bider i madskåle. Og hvad er bedst for Charlie, at være hjemme og få en til at passe ham eller en dyrehandel, da jeg snart skal på hospitalet?.
På forhånd tak, med venlig hilsen Hanna Christiansen



Svar fra brevkasse

Kære Hanna
Du rører her ved et generelt problem, - 90% af alle der får en ny fugl til tamfugl gør præcis som du, - og med samme resultat, - nemlig en fugl der tror at buret er en straf og ikke som det burde være, - et hjem!
Desværre er det ikke andet at gøre end at bruge den "hårde måde", - nemlig at lade den opholde sig længere og længere tid i buret (hjemmet), og ignorere at den vil gøre alt for at komme ud. Det kan være meget svært, specielt for dig som ejer, men det er den eneste løsning, - jeg vil dog gøre opmærksom på at man ved nogle individer kan stresse dem så meget at de ender som "plukkere", - derfor kan det være, at du må acceptere den måde du selv har lært fuglen at være på ;-) - og lade den være ude det meste af tiden, - som så nok er hele tiden....
For øvrigt ville den bedste løsning for være at fuglen fik en mage/artsfælle, Vi mennesker kan ikke være stedfortræder for artsfæller, og når vi holder sociale fugle som papegøjer alene, er det kun fordi vi selv syntes det er dejligt, - fuglen har intet valg !
Derfor sidder der utrolig mange enlige papegøjer rundt om i landet på "vand og brød" (papegøjepellets og vand) – det, de behøver, er et godt naturligt foder samt selskab af artsfæller, samt god plads at røre vingerne på.
Læs evt. mere i "bogen om Gråpapegøjer", som også henvender sig til ejere af fugle som Amazoner o.l., da principperne omkring det at holde dem er de samme.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål