Jeg vil måske anskaffe mig en papegøje, men kan den være ude i vores stald?

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2010-11-17 06:51:37
Spørgsmål indsendt af Helle



Hej Dyrebrevkasse
Jeg vil måske anskaffe mig en papegøje, men kan den være ude i vores stald? Kan den holde til kulden om vinteren, eller er det strengt nødvendigt, at den står inde? Jeg ved, at papegøjer larmer meget, og måske lugter en del, og derfor kunne det være rart, at den kunne stå ude i stalden sammen med hamsterne. Kan den være i stalden i et bur remfor indendørs?
Hilsen Helle



Svar fra brevkasse

Kære Helle
Før du anskaffer dig en papegøje, er det for det første vigtigt at du sætter dig ind i pasning og pleje af den/de fugle du påtænker dig at anskaffe, lån bøger på biblioteket eller køb dem hos www.bogsalget.com som er Landsforeningen Danske Fugleforeningers bogsalg.
Angående støj, vil du med fordel kunne anskaffe dig arter fra Afrika, som er de mindst støjende af de større papegøjer, på www.fuglehobby.dk kan du læse om hold af Gråpapegøjer som er af de større afrikanere.
Du kan udmærket holde papegøjer i en stald, det eneste du skal sikre dig (ved afrikanere) er at der er frost og trækfrit, fuglene kan egentlig godt tåle frost og kulde, men der er risiko for at de herved kan miste tæer, og det er der ingen grund til at udsætte fuglene for.
Jeg vil anbefale dig altid at anskaffe fugle parvis, papegøjer er sociale dyr, der ikke trives optimalt som enefugle.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål