Jeg overvejer at købe et par flagermuspapegøjer
Underkategori: PapegøjeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2010-07-10 12:32:35
Spørgsmål indsendt af HeidiHejsa
Jeg overvejer at købe et par flagermuspapegøjer som jeg har set hos en dyrehandler, men har haft meget besvær med at finde oplysninger om arten.
Er de meget sjældne (hvis de er truede ønsker jeg selvfølgelig ikke at købe dem), er de nattedyr, er de meget sarte af natur (da jeg skal have dem i et stort bur i en lejlighed hvor der vil forekomme støj fra TV mm), er de svære at få til at avle osv. Har I et link hvor man kan finde flere oplysninger vil jeg blive meget glad - for som altid gælder det jo om at finde flest mulige oplysninger om dyrene man køber for at være sikre på at man gør det rigtige for en selv - og dyrene!
Godt nytår.
Hilsen Heidi
Svar fra brevkasse
Flagermuspapegøjer findes i forskellige underarter, den mest almindelige er den Blåissede Flagermuspapegøje.
Det er små fine fugle, der efter min mening bør holdes i voliere, i sommerhalvåret gerne i godt beplantet udendørsvoliere, hvor de sagtens kan gå sammen med en flok småfugle.
Flagermuspapegøjerne er ikke vanskelige at få til at yngle, når de får de rette forhold, her skal man gøre sig klart, at disse fugle ligesom Lorier lever hovedsageligt af frugt og nektar, frø er kun et tilskudsfoder.
På grund af foderet vil der være en del griseri i og omkring en evt. stuevoliere, ligesom der i en redekasse med unger skal holdes godt øje, da ungerne ellers kan ligge i det rene søle. Der er konstrueret specielle redekasser, hvor man skifter hele bunden ud/skuffesystem, hvorved man kan rengøre grundigt medens ungerne er i kassen.
Mit forslag til dig må være, at hvis der er, fordi du er fascineret af små papegøjer, og ønsker at have et par i en lejlighed, bør du nok f.eks. købe et par Blåryggede Spurvepapegøjer i stedet, de er nemme at få unger af, har samme størrelse som Flagermuspapegøjerne, men har en kostplan, der består af en god parakitblanding samt frugt og grønt, de er meget nemmere at have med at gøre.
Link til mange forskellige fuglesider kan du finde under: http://www.hjemmesider.eon.dk./vesters
Held og lykke.
Med venlig hilsen
John Vestergaard

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål