Jeg har tre zebrafinker

Underkategori: Fugl
Tema: Fodring

2014-01-31 07:55:05
Spørgsmål indsendt af Tenna



Hejsa
Jeg har tre zebrafinker, som både har bygget rede og lagt to æg, men der er kun liv i det ene og jeg er lidt bange for, at de ikke vil ruge på det, for det virker ikke, som om den overhovedet ikke ruger på det. Men så tænkte jeg, om jeg måske kunne gøre et eller andet, for der kom noget ud af ægget. Måske kunne jeg f.eks. tag en lille æske og prikke hul i, og derefter ligge et f.eks. et halstørklæde eller en hue og ned i æsken, også ligge ægget ned i huen eller halstørklædet og så ligge æsken på radiator, og sætte radiatoren på den rette temperatur. og så måske hvis der blev noget af ægget, så efter et lille stykke tid sætte fuglen tilbage i buret... Og så ville jeg også spørge om hvordan man selv lavede noget opmadningsfoder til den og hvad man skal bruge til at lave det der opmadningsfoder...
Venlig hilsen Tenna



Svar fra brevkasse

Hej Tenna
Du kan ikke selv ruge ægget ud på den måde, du beskriver, man kan kun ruge æg ud i en rugemaskine, og det gør man normalt ikke ved zebrafinker. Nu skriver du, at du har tre fugle sammen, og det kan være grunden til, at hunnen ikke vil ruge. Du kan enten købe en fugl mere så du har to par sammen, hvis buret er stort nok, eller du kan sætte den ene i et andet bur, sådan at du har et par i et bur, så tror jeg nok, det skal lykkes for dig. Du kan hakke kogte æg og give fuglene det som opmadningsfoder, eller du kan købe noget opmadningsfoder (æggefoder) ved dyrehandleren og give dem det. Hvis du vælger at hakke æg, skal du passe på, at det ikke bliver for gammelt, så fuglene bliver syge. Hvis du derimod køber noget foder ved dyrehandleren, er der ikke noget at være bange for.
Nu vil jeg ønske dig held og lykke, og skriv igen hvis du vil vide mere.
Venlig hilsen
Elsebeth, Danske Fugleforeninger.

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål