Jeg har lige købt mig et par lutinoer

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2006-07-27 07:10:41
Spørgsmål indsendt af Jean Pedersen



Hejsa eksperter!
Jeg har lige købt mig et par lutinoer, men kan ikke finde arten nogle steder på nettet.
De er gule med en rød plet bag på og har røde øjne og lyse ben samt næb. De er meget sky og bange. Er det egentligt normalt eller skal de bare vænne sig til de nye omgivelser og andre fugle? Har de problemer med at se? De har aldrig været vant til at blive fodret indendørs, men jeg gør ikke andet.. Vil de flyve ind og æde, tror du?
Efter 30 timer stillede jeg vand og mad udenfor til dem, da jeg var nervøs for, at de ikke spiste noget. Hunnen har mistet sine halefjer ved transport.. hvor længe tager det, før der kommer nye, da hun jo ikke kan styre sin flyvning ret godt.
Så har jeg et par kongeparakitter som for 3 år lægger æg. Jeg har aldrig haft unger på dem, da hunnen opgiver efter endt rugning, da hun åbenbart ved, der ikke kommer noget ud af dem. hvordan kan jeg se at de er befrugtet?
Så har jeg en lutino dværgpapegøje af egen avl. Hun har røde øjne og lyse ben samt næb og hendes hoved er lys rosa... Er det en almindelig ting at se rosenhovedet dværgpapagøjer få lutinoer? Hun har en mage og har bygget rede i mange måneder, men ej ligget æg.. hvorfor mon ikke? Tak for alle jeres gode svar.
Jean Pedersen



Svar fra brevkasse

Hej Jean
Mange spørgsmål på en gang, og desværre ret forvirrende :-) ..
Lutino farven findes ved en del parakitter, Undulater og dværgpapegøjer og er en mutation, hvilket vil sige at det ikke er en farve der findes i naturen.
Hvis du vil vænne dine fugle til at gå ind om aftenen er det nødvendigt at du lader dem gå i inderburet i en uges tid inden du åbner til din udendørsvoliere, ellers må du ikke forvente at de kan finde ud af hvor der er foder og vand, at de er lidt "vilde" skyldes nok at det er voliereopdræt, og det vil fortage sig ved hyppig omgang med mennesker.
Om et æg er befrugtet kan ses ved at genenmlyse dem efter der er ruget på dem ca. 1 uge, er de befrugtede vil de være mørke og er de ubefrugtede vil de være lyse.
Hvilken farve ungerne får er afhængig af forældrenes gener, der kan f.eks. Godt være 2 normalfarvede fugle der får blå/lutino eller anden farve unger hvis de selv er afkom af sådanne fugle.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk
www.greyparrot.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål