Jeg har fornøjelsen af at have en venezuelapapegøje

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2010-09-09 10:42:24
Spørgsmål indsendt af Ann



Jeg har fornøjelsen af at have en venezuelapapegøje og en brunhalet jaco. De er henholdsvis 8 og 4 år gamle. De hygger sig sammen. Min jaco har knyttet sig meget til mig, på den måde at den skriger, når den ikke kan se mig.
De bor i et stort bur og har masser af plads. Jacoen er ikke håndtam. Jeg havde den alene, og dengang kunne jeg få lov til at nusse den i nakken, siden jeg har fået den grønne papegøje, så må jeg kun sjældent. Hvad kan jeg gøre?
De nusser selvfølgelig hinanden, så mon deres behov for omsorg bliver dækket af hinanden? Den grønne kan gå på finger, men ligesom jacoen, må jeg sjældent nusse den mere. når de er ude i min lejlighed og flyve, så hygger de sig i starten, men begynder ofte at skrige. Er det tegn på kedsomhed? for jeg sidder jo ved dem, og de kan komme hen og snakke. Nu har jeg så fået tilbudt en brilleamazome, som er vant til at være i sit eget bur. Mine papegøjer har gået sammen med den i en kort periode, hvor min den grønne opførte sig, som en mor overfor den unge brilleamazone, så den er jeg ikke bekymret for. Det er mere min jaco, hvis jeg får en tredje. papegøje, vil jeg så ødelægge deres forhold? der er separat bur til brilleamazonen, men jeg har tænkt på, at sætte dem sammen, er det en god ide? Vil jacoen mon acceptere den nye? Han er temmelig kræsen med, hvem han kan lide, med mennesker altså.
Venlig hilsen Ann



Svar fra brevkasse

Kære Ann
Mit bedste råd til dig vil være at du anskaffer en partner til din Gråpapgøje, ligesom du anskaffer en mage til din Amazone, og har du muligheden bygger du en voliere i have hvor de kan gå parvis sammen. Din Gråpapegøjer er tydeligvis jaloux på din Amazone, og det vil da ikke blive bedre ved at du anskaffer en mere som den skal dele med dig.
Det skulle ikke give problemer hvis du vælger at sætte fuglene sammen som du har nu, men sætter du et par brilleamazoner sammen med en enlig Grå, kan det i yngletiden give problemer.
Med venlig hilsen
John Vestergaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål