Jeg har en smuk rosenhoved dværgpapegøje, på ca.

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-10-29 01:14:10
Spørgsmål indsendt af Isabelle



Hej
Jeg har en smuk rosenhoved dværgpapegøje, på ca. 9 måneder. Hun er meget festlig og vil ikke gå glip af noget. Jeg siger ”hun” fordi vi regner med at hun er en hun, eftersom vi har fået at vide, at hunner bider mere og sidder med fødderne med større afstand end hannerne. Jeg er dog lidt i tvivl, og jeg tænkte på, at købe hende en mage her til næste år, men hvordan kan jeg være sikker på at hun er en hun? Desuden vil jeg høre om det er helt umuligt at få hende til at lade være med at bide. Hænder er hendes værste fjende. Hvis I har nogle gode råd ville jeg være glad for hjælpen. Vi har snart prøvet alt.
Med venlig Hilsen
Isabelle



Svar fra brevkasse

Hej Isabelle
Kønsforskellen på Rosenhovedet dværgpapegøje kan være svær at se, det er nemmest at udsøge et par i en større flok, det du skriver om benstillingen kan ligesom hoved og næbstørrelse danne et fingerpeg om kønnet men er ingen garanti.
Prøv at kontakte din lokale fugleforening, der vil helt sikkert være en imellem der også har Rosenhovedet Dværgpapegøjer, og vedkommende vil være langt mere kompetent til at hjælpe dig end jeg kan være her pr. brev.
Vedr. bideriet, så er det jo naturligt at mange fugle er bange for hænder, det er jo ikke altid de vil noget godt :-) oftest er det jo fordi man vil fange fuglen hvilket den ikke bryder sig om, at vænne den af med at bide er svært og jeg har heller ikke nogen patentløsning på det problem, desværre.
Men kontakt fugleforeningen og lad en kender af dværgpapegøjer hjælpe dig med at finde en mage til din fugl, det er en rigtig god ide´!
Med venlig hilsen
John Vestergaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål