Jeg har en rødhalet Grå Jaco

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2004-03-19 10:01:46
Spørgsmål indsendt af Betina Richardt, Kolind



Jeg har en rødhalet Grå Jaco, og vil gerne vide om han skal have klippet næb?
Betina Richardt, Kolind



Svar fra brevkasse

En Grå Jaco, eller hvilken som helst anden papegøje/fugl der går under de rette forhold skal normalt ikke have klippet næb/klør, disse dele bør slides normalt ved daglig brug, husk det er yderst vigtigt at din fugl har noget at gnave i, hellere en stump ubehandlet taglægte eller en kroget æblegren i en krog, end et stykke kulørt plast legetøj, Taglægten vil kunne give mange timers beskæftigelse hvor den vil blive omdannet il træflis, æblegrenen vil miste al den friske bark, - til gavn og tidsfordriv for fuglen, - plastlegetøjet kan i uheldigste fald gå i stykker og ende i fuglens mave inkl. farveastoffer og det hele.
Køber du kulørt legetøj til din fugl, bør du kun vælge det noget dyrere Acryl fremstillede, der er det mest solide.
Jeg vil anbefale dig at opsøge en dygtig dyrlæge med forstand på fugle, for at få en seriøs vurdering af om det er nødvendigt med en klipning, da jeg ikke har set fuglen kan jeg ikke rådgive dig her.
Jeg kan se du ikke bor så langt fra Århus og vil anbefale dig at ringe til Abild Dyreklinik, Dyrlæge Knud Stensborg, Hovedgaden 41, 8220 Brabrand, tlf.: 86 26 35 11
Du kan imidlertid gøre lidt for at afhjælpe problemet fremover, sidder din fugl af og til oven på buret, kan det være hensigtsmæssigt at anbringe en alm. lille haveflise her, brug f.eks. en såkaldt herregårdssten eller lign.(15 x 20 cm.) Stenen placeres så den danner det højeste punkt ovenpå buret, fuglen vil så sætte sig på den, kravle op og ned af den, og sikkert også hvæsse sit næb på den, det er i hvert tilfælde en god ting for slid af kløer.
Måske kan du også anbringe en sten i lågen hvor den går ud og ind, eller sådan at den sidder på den når den spiser frugt og andre bløde sager, disse ting vil sætte sig på næbbet, og den vil helt naturligt "tørre" næbbet af på stenen/flisen, hvorved den sliber næbbet, - men køb aldrig det "sandpapir" til bunden af buret der er i handelen, det kan indeholde små splinter af sten/glas, og fuglen er vel ikke fakir ? ;o)
Mine egne Jacoér, (de ældste har været her i 10 år) går i voliere med tilknyttet inderrum, og ingen af dem har nogensinde fået klippet hverken næb eller negle, der sker en helt naturlig slitage ved normalt brug.
Med venlig hilsen
John Vestergaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål