Jeg har en 3 år gammel rødhovedet dværgpapegøje. .

Underkategori: Papegøje
Tema: Avl og unger

2010-05-02 03:23:52
Spørgsmål indsendt af Debbie



Hej.
Jeg har en 3 år gammel rødhovedet dværgpapegøje.
Jeg syntes den er meget aggressiv, på den måde at den nogen gange åbner næbbet på vidt gab og snapper efter mig. Hvordan kan det være, jeg har ikke gjort den noget ?? Her forleden da jeg skulle til at gøre rent i dens redekasse, lå der 2 små fine æg. Det undrer mig, da den ikke har været i nærheden af en han fugl nogensinde, og det er jeg sikker på. Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg har snart tænkt mig at anskaffe mig en han til den, hvilket tidspunkt er bedst at sætte dem sammen ? Og så lige et til spørgsmål, den gider ikke rigtig at spise noget af det frugt jeg nogen gange giver den, hvordan kan det være ? På forhånd tak!:)
Venlig hilsen Debbie



Svar fra brevkasse

Kære Debbie.
Den adfærd din fugl udviser vil jeg kalde ganske normal, at den er aggressiv kan skyldes at den er i ynglestemning, og at den lægger æg uden at være i nærheden af en han er ej heller nogen sjældenhed, det gør mange fuglearter, -f.eks. også høns ;o).
Det er en rigtig god ide, at købe en partner til din fugl, så vil du sikkert få befrugtede æg og dermed unger, det er bedst at du sætter dem sammen på et tidspunkt hvor der ikke er nogen æg eller redekasse i buret hos hunnen.
Vedr. det med frugten, så prøv at servere frugt og grøntsager i større stykker fastklemt i tremmerne eller skær dem i tern og giv fuglene det overdrysset med noget de godt kan lide, f.eks. opmadningsfoder.
Held og lykke.
M.v.h.
John
www.fuglehobby.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål