Jeg har arvet en hunkanariefugl
Underkategori: FuglTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2013-05-13 12:30:29
Spørgsmål indsendt af Brian Madsen, PandrupHej Dyrebrevkasse
Jeg har arvet en hunkanariefugl, som desværre er syg, man kan høre, den har noget slim i halsen og sommetider småhoster den, det har den gjort i snart 2 mdr. Jeg ved ikke, om den gjorde det, før jeg fik den, det er ikke blevet værre eller bedre og det er mest, når den sidder og sover. Den sover stadig på et ben og er helt frisk på mærkerne og nysgerrig som de andre, når den hopper og flyver rundt i volieren, det skal siges, at den i sommers kom fra et lille indendørsbur og ud til en udendørsvoliere (1m x 2m x6m), hvor der er masser af grønt, og den kan flyve ind (der fodres inde), den er sammen med 3 andre kanarier, som ikke er blevet smittet, hvad gør jeg?
Brian Madsen, Pandrup
Svar fra brevkasse
Hej Brian
Jeg synes, at du skal tage syge fugl fra, inden den smitter de andre, og sætte den i et bur for sig selv helst inde. Den skal have varme ca.25 grader, så kommer den sig måske igen. Du skal ha den siddende inde hele vinteren, for når den først er inde, kan den ikke tåle at blive sat ud igen, før det bliver sommer. Hvis du synes, at den bliver dårligere, kan du jo tale med en dyrlæge om, hvad du så skal gøre. Hvis den er rask til sommer, kan du bare sætte den ud igen.
Venlig hilsen
Elsebeth, Danske Fugleforeninger.

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål