Jeg blev engang ”snydt” med en beostær.

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2012-07-28 01:57:30
Spørgsmål indsendt af Carsten



Jeg blev engang ”snydt” med en beostær. Dyrehandleren præsenterede en snakkesalig fugl, men da vi hentede den et par dage efter havde han (åbenbart) byttet den om til et splittertosset eksemplar, der som det eneste, kunne imitere en and - lærte aldrig andet de fem år vi havde den. Stæren døde for mange år siden af de traumer den fik, efter et uheld med naboens kat.
Mine spørgsmål går ud på hvordan man kan være sikker på at en fugl er håndopmadet, fx en grå jaco. Er der lige så mange plattenslagere blandt opdrættere som blandt dyrehandlere? Findes der ”kennelklubber” for fugle hvor man kan få en ”hvalpeliste” og evt. klage hvis man bliver snydt?
Med venlig hilsen
Carsten



Svar fra brevkasse

Kære Carsten
Mange har i tidens løb lært af at blive dårligt behandlet i en handel, - også med fugle !
Din garanti for at få en Grå Jaco der er håndopmadet, Danskopdrættet med videre, er at købe en fugle opdrættet af et medlem af Interessegruppen for Grå jaco, køber du her, får du et stamkort med fuglen som fortæller dig om fuglen oprindelse, alder m.v.
Du finder Interessegruppen på www.greyparot.dk
Med venlig hilsen
John Vestergaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål