Hvor meget drikker en undulat?

Underkategori: Fugl
Tema: Fodring

2005-09-16 09:01:03
Spørgsmål indsendt af Jeanett, Nykøbing F



Jeg har lige fået min første undulat nogen sinde, dette betyder at min erfaring på dette område er lige ”o”. Det er en han-undulat og jeg har haft ham i 4 dage.
Jeg har nogle spørgsmål.
Hvor meget drikker en undulat? Jeg har endnu ikke set ham drikke noget i de 4 dage, jeg har haft ham, selvom hans drikkeskål sidder lige ved siden af, den pind han oftest sidder på.
Hvor meget fløjter en undulat, og har det betydning for, hvor godt de har det?
Han fløjter faktisk kun når vi spiller en melodi på anlægget, hvor der indgår fuglefløjt. Er det godt eller dårligt?
Jeg vil lige nævne at, han er alene hjemme om dagen, men jeg gør meget ud af at underholde ham når jeg kommer hjem.
Jeg har læst mig til at fugle spiser meget, når de keder sig, han har tit ingen mad i hans lille skål ved spejlet, når jeg kommer hjem og han har på de 2 første dage barberet sin hirsekolbe.
Hvad kan jeg gøre ved det, udover at anskaffe mig en anden fugl, som jeg ikke har tænkt mig lige nu, da jeg gerne vil have ham tam først.
Jeg vil også lige påpege at, han har et lille bur nu, men jeg har hurtigst muligt tænkt mig at anskaffe et større.
Jeg har hørt at det er godt med grøntsager, er der nogle bestemte, eller skal jeg prøve mig frem.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen Jeanett, Nykøbing F



Svar fra brevkasse

En fugl drikker efter behov. Det er helt naturligt, at en fugl fløjter mere, når der er støj fra f.eks. en radio. Jeg tror ikke fuglen spiser mere når den er alene hjemme, men derimod leger den nok bare med maden på grund af kedsomhed - det ligger formentlig i bunden af buret det meste. Frugt og grønt er godt, såsom gulerødder, æbler og mælkebøtter, men pas på hvis de er sprøjtet.
Med venlig hilsen
Jan Mathiesen

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål