Hvilke papegøjer kan du anbefale?

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2013-03-19 04:14:31
Spørgsmål indsendt af Jonas K. Amtoft, Vipperød



Hej expertpanel
Hvilke papegøjer kan du anbefale? Jeg er vild med rød ara, men ved ikke så meget om den. Kan du fortælle mig om pasning, pleje, aktiviteter, kan man have dem siddende på en pind eller skal det være et bur på forhånd tak :-)
Jonas K. Amtoft, Vipperød



Svar fra brevkasse

Hej Jonas.
Det her bliver lidt af et standardsvar, du skriver at du "ikke ved så meget om den" og så nævner du en papegøje som Ara... allerførst, så skal du sætte dig ind i de forskellige papegøjers adfærd/egenskaber, størrelse, og almene behov, om det kan du læse en masse, du kan spørge dem der har den slags papegøjer som du gerne vil have, men at starte op med fugle som Araer er en total misforståelse.
At have en papegøje siddende på en stander er ingen god ide, men et levn fra fortiden, vil man have papegøjer må man ofre det en god solid voliere koster, og den skal være så stor at fuglene uden besvær kan bruge vingerne, - og, - så skal du have øje for at papegøjer er sociale dyr, der ikke bør sidde alene.
Læs, lyt og se dig omkring - og tænk på at mange papegøjer bliver over 50 år gamle, så det er noget af en beslutning at tage, så alt skal være klarlagt inden anskaffelsen.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.greyparrot.dk
www.fuglehobby.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål