Små snegle i akvarie, er det godt eller skidt ?

Underkategori: Fisk
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2006-01-17 02:18:42
Spørgsmål indsendt af Gitte Thomsen, Vejle



Hej Dyrebrevkasse.
Vi er for 1 måneds tid siden blevet de lykkelige ejere af et akvarie, på 54liter, og er absolut nybegyndere.
Vi har guppyer, zebrafisk og ballonmolly´er. Vi har haft lidt startproblemer(?) med nogle døde fisk, men nu er der pludselig også kommet nogle små snegle, er det godt eller skidt ? Vores planter er også blevet brune i kanterne, og der begynder at komme en del alger, (meget bløde grønne nogen) har det nogen sammenhæng ? Og hvad kan vi gøre?
Gitte Thomsen, Vejle



Svar fra brevkasse

Til 54 liter kan I have op til ca. 15 fisk af guppy størrelse. Molly kræver ca. 5 liter vand pr. fisk.
I skriver ikke noget om I har fået lys på akvariet.
Jeg tror I skal anskaffe lys med 2 rør farve 82. hvis der er plads på akvariet. Alternartiv glødelyspærer. Det skal tændes om morgenen og slukkes om aftenen.
Alger kommer, hvis planter ikke gror hurtigt nok.
Køb nogle vallisneria. Så konkurrerer de algerne væk, hvis der er lys nok.
Snegle er akvariets regnorme, og efter min mening af det gode, men ikke alle akvarister er enige heri.
I Horsens akvarie Klub er der dygtige akvarister, som I evt. også kan spørge til råds. Klubben findes på www.akvaunion.dk
Hvor I kan klikke Jer frem til klubben.
Ellers må I spørge igen.
Med venlig hilsen
J. V. Bruun

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål