Mit akvarium er fyldt med hvide partikler?

Underkategori: Fisk
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2000-11-01 07:01:42
Spørgsmål indsendt af Lotte Thomsen, Søby



Hej
Jeg har et Juvel akvarium på 180 l. Der er 20 fisk i, og en masse planter. Mit problem er, at mit vand er klart nok, men fyldt med hvide partikler. Jeg har købt nye filtre + kulfilter i for at se om det kunne hjælpe, men nej. Skifter en fjerdedel af vandet hver uge, samt suger bunden. Jeg fodrer sparsom 3 gange dagligt. Hvad kan jeg gøre, da det ikke ser pænt ud.
På forhånd tak for hjælpen.
Lotte Thomsen, Søby



Svar fra brevkasse

Hej Lotte
Det er ikke nødvendigt at fodre dine fisk 3 gange dagligt, du kan evt. prøve at skære endnu mere ned på fodringen en periode og se om det hjælper.
Fisk bruger ikke energi til at varme kroppen op ligesom os mennesker og behøver derfor heller ikke så meget at spise.
Hvis ikke det hjælper kan du evt. sætte et Ozon filter til dit akvarium - men dette burde ikke være nødvendigt.
held og lykke
Lasse Andersen

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål