Hvordan kommer jeg af med pensel alger?
Underkategori: FiskTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2011-09-23 03:42:40
Spørgsmål indsendt af Kim ChristiansenJeg har et 250 L akvarie som er snart 2 måneder gammelt. Det er godt tilplantet, og planterne gror fint. Mit problem er at jeg har fået pensel alger. Det belyses 11 timer om dagen med et Aquarelle og et daylight lysstofrør. Filteret er et Eheim gulvfilter med diverse sten og filter i. Af fisk har jeg 12 Guramier ( Guldgurami, perlegurami og opaline) samt 8 små tetrafisk og 7 sugemaller. De fodres i meget små portioner.
Jeg skifter ca. 40 l vand hver anden uge.
På forhånd tak for svaret
Kim Christiansen
Svar fra brevkasse
Kære Kim Christiansen
Penselalgen er et tegn på, at der trods al din forsigtighed er flere næringsstoffer i akvariet end planterne kan optage. Derfor går kuren ud på at hjælpe planterne med at udkonkurrere alterne. I første omgang ville jeg nedsætte belysningstiden til 9 timer pr. døgn styret af et tænd-og-sluk-ur.
Kan du få plads til 1-2 lysstofrør mere, så ville det også bekomme planterne vel. Dernæst ville jeg øge vandskiftet helt op til 50% pr. uge. Hvis du har mulighed for at bruge 50-75% blødt vand ved vandskiftet, så vil det også favorisere planterne. Du bør også fjerne de værst angrebne blade i det omfang, det kan lade sig gøre, uden at slå planterne helt ihjæl. Planterne Hornblad (Ceratophyllum arter) og Egeria densa skulle efter sigende udskille visse algehæmmende stoffer, selv om jeg må indrømme, at jeg ikke selv har kunnet konstatere en sådan virkning ved disse planter. Men da de begge vokser hurtigt og villigt, blot de får lys nok, så kan de begge være med til at bekæmpe algerne.
Af algebekæmpende fisk vil jeg anbefale Chrossocheilus siamensis. Den er et forsøg værd, hvis du kan få din dyrehandler til at tage den hjem.
Med venlig hilsen
Poul Petersen

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål