Hvad skal jeg gøre for at give slørhalerne et optimalt hjem og hvad gør jeg forkert?

Underkategori: Fisk
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2006-07-07 04:59:07
Spørgsmål indsendt af Line



Hejsa!
Vi fik for 3 måneder siden foræret 7 halvstore slørhaler, der gik i et 60 L beskidt akvarie. Han havde haft dem i 3 år fra siden de var små.
Vi skaffede os så et 190 L akvarie og forsøgte stille og roligt at skifte vandet ud, så det blev en bedre vandkvalitet, før vi kom dem over i det nye akvarie. Der gik ca. en måned før 2 fisk blev sløje og døde. Nogle uger efter blev en tredje sløj og døde. Vi har nu fire tilbage, som vi frygter bliver syge. De virker friske, men ca. 1 måned siden fik de alle finneråd over nat. Deres finner trævlede helt. Så begyndte de at hele igen, men nu er de pludselig blevet helt trævlede igen over nat! Derudover ligger nogle af slørhalerne ofte i et lille stykke tid på bunden, før de svømmer videre. Jeg kan ikke lide, at de ikke hele tiden svømmer rundt, som nogle af slørhalerne gør. Jeg renser filteret ugentligt i akvarievand og skifter ca. 1/6 af vandet ud med frisk vand. Det undrer mig at de har overlevet 3 år under kummerlige forhold, men nu hvor jeg så forsøger at give dem gode vilkår, at de så begynder at dø og blive syge.
Hvad skal jeg gøre for at give slørhalerne et optimalt hjem og hvad gør jeg forkert?
Med venlig hilsen Line



Svar fra brevkasse

Køb Faunamor og brug ½ af den dosis der står på.
At de gik godt tidligere er en tilvænning til vandet dér, samt at der næppe har været parasitter, som du har fået ind med vandet i dit akvarium.
Hold temperaturen på 25 grader.
Med venlig hilsen
J. V. Bruun

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål